Vasco har produceret for Mø og Soleima – solo har han lavet soundtracket til en skæv strandfest
Der er en hårfin grænse mellem, hvornår noget er skævt på den fede måde, og hvornår noget bare er skævt. Og hvis man gerne vil ramme ‘fedt-skævt’, er man nødt til at bevæge sig på grænsen til ‘for skævt’. Nogle gange lykkes det – andre gange gør det ikke. Desværre falder ‘Tender Luv’, danske Vascos debut-ep med elektroniske kompositioner, oftere i den sidste kategori end den første.
Vasco, aka Nick Labajewska Madsen, har i løbet af karrieren produceret for Mø, Soleima og Scarlet Pleasure, og man kunne håbe, at hans erfaring ville manifestere sig i en stærk debut. Men på ‘Tender Luv’ er det hele dog en smule for skævvredet.
Det gælder især lydbilledet. Ofte er det, der gør et skævt lydbillede fedt, at der er ét simpelt og forståeligt element, som lytteren kan holde fast i. Og de to bedste numre, ‘’N’ Now I Feel Like’ og ‘Everybody Needs Someone’, har netop nogle aparte vokaler, der ligger oven på et solidt groove.
For det meste er der dog for lidt at holde fast i. De vokalbidder, der ofte skal binde opbrudte tracks sammen, virker en smule for opbrudte selv – som på ‘Running Wild’, hvor det lyse vokalhook endda også når at blive trættende efter meget kort tid. Heller i instrumenteringen er der meget at holde fast i. Det er sjældent, at percussion og synths ligger lige præcis på slaget, og det er en hårfin balance: Ofte er det netop det, der gør et groove groovy. Men på ‘Tender Luv’ er det for overspillet, som marimba-hooket på ‘Diamond Rings’, der frem for alt føles fragmenteret.
Vasco har flere steder gjort brug af sine venner som vokalister – blandt andet Scarlet Pleasure, Anya, Hugo Helmig og Soleima. Det er dog ikke så ofte, de skinner igennem, da stort set alle vokalerne er forvrængede. Og det kunne måske have været meget fint, havde lydbilledet været mere ligefremt, men fordi det hele allerede føles skilt ad, savner man lidt mere regulære vokaler. En sjælden gang imellem kan man på ‘’N’ Now I Feel Like’ høre Emil Goll fra Scarlet Pleasures bløde 90’er-stemme synge om Bacardi Breezers, og det er forfriskende. Resten af tiden føles vokalerne dog for opbrudte til at skabe en eller anden form for følelse hos lytteren.
Vasco er producer først og fremmest. Og et par gange snedkererer han nogle rigtig gode grooves. ‘’N’ Now I Feel Like’ vugger stille og roligt derudaf med lækre synths, guitarer og et godt minimalistisk trommespor. Også på ‘Everybody Needs Someone’ fungerer lydbilledet fremragende med lidt mere storladne synthesizere og en lidt mere gennemført melodi i vokalen, som Soleima leverer lækkert. Og her gør forvrængningen ikke så meget, fordi der stadig er en tydeligt sammenhængende melodi.
Andre steder lyder det dog en smule for meget som noget, der er hørt før. På ‘Diamond Rings’ hører man først marimba-akkorder, som sidenhen afløses af en fed synthesizerlyd, der spiller nogenlunde samme figur. På ‘I Don’t Wanna Waste Love’ sker næsten det samme, bare med steel-drums i stedet for marimba. Første gang, jeg hørte ‘eksotisk instrument til synthakkorder’-tricket på Mura Masas ‘Love$ick’ og ‘Firefly’, var jeg helt solgt. Men her føles det ikke nær så fedt, fordi resten af lydbilledet og vokalen virker lidt for opbrudt.
Flere af sangene på ‘Tender Luv’ lyder som forsøg på at skabe en form for stemning af strandfest på den amerikanske vestkyst. Når det lykkes, skaber Vasco nogle rigtig fede grooves, som man sagtens kunne have med på sin næste strandtur – men det gør det desværre ikke hele vejen igennem.
Kort sagt:
‘Tender Luv’ har nogle gode øjeblikke med vuggende grooves og lækre melodier, men ofte bliver lydbilledet for skævt med både forvrængede vokaler, aparte trommespor og for lidt genkendeligt at holde fast i.