Da årets Met Gala løb af stablen tidligere på måneden, udstyrede Vogue Frank Ocean med et gammeldags filmkamera til at fotografere festens kendisser, og som man kan forestille sig med årets ‘Camp’-tema, er der kommet nogle ret gode billeder ud af det.
I fotoserien, som Vogue har delt, har Ocean blandt andet knipset billeder af Jared Leto (og hans afskårne Gucci-hoved), Lizzo, Kendall Jenner og Amazon-rigmanden Jeff Bezos. Der er selvfølgelig også et par billeder af Frank Ocean selv, som i øvrigt også havde fotograftjans til Met Gala i 2017.
Et af de bedste fotografier er af netop Jeff Bezos, der ser ud til at blive ramt af en himmelsk lysstråle, mens Jared Leto skaber sig i baggrunden. Ocean har efterfølgende Instagram-postet en redigeret version med en flyvende tallerken over Bezos hoved.
Læs også: Kanye West og Frank Ocean var til Met Gala, men kunne ikke være mere ligeglade