Sivas annoncerer nyt album, rapper live og vælger mellem Ukendt Kunstner og MellemFingaMuzik i nyt interview

Sivas annoncerer nyt album, rapper live og vælger mellem Ukendt Kunstner og MellemFingaMuzik i nyt interview
Sivas.

Det er ikke længe siden, Sivas udgav sit seneste album ‘Contra’, men rapperen fra Vestegnen hviler ikke på sine laurbær. Han har nemlig allerede et nyt album på vej, for hans plan er at udgive to plader på samme år.

Det fortæller manden bag hits som ‘D.A.U.D.A.’, ‘Sidste timer’ og ‘Saucen’ i et nyt videointerview med Youtube-kanalen Uden Filter.

Her fortæller han også om sine unge dage i P4L, om tilblivelsen af ‘D.A.U.D.A.’, og om hvem, der inspirerede til brugen af autotune – det var i øvrigt Future, ikke T-Pain. Sivas fortæller også, hvilke unge rappere, han har optur over (KDZ, Kaz, Omar).

Og så bliver det intenst, når han skal fortælle, om han er mest til Ukendt Kunstner eller MellemFingaMuzik. Dét spørgsmål får han dog rodet sig ud af ved at sige, at Ukendt Kunstner jo ikke findes mere – så det må være MellemFingaMuzik.

Læs også: Gilli annoncerer nyt album i sjældent videointerview: »Der er ikke en eneste sang, der lyder som ’C’est La Vie’«

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af