Hans Philip skabte en af den slags magiske Roskilde Festival-koncerter, man sent vil glemme

Skærmene varslede en »high energy concert« foran Arena-scenen, og det kunne ikke være mere forkert. For Hans Philip forsøgte ikke – som nærmest alle andre rappere lige nu – at skabe moshpits eller galskab. Han gik den modsatte vej af tidsånden og gav i stedet en koncert, der var høj på følelser, usikkerhed og eftertænksomhed.

Den tidligere Ukendt Kunstner-frontmand fulgte nemlig den nedbarberede lyd fra soloalbummet ’Forevigt’ og skabte et intimt og smukt moment midt i Roskilde Festivalens konstante tumult. Et øjeblik, hvor følelserne ikke bare sad uden på tøjet, men faktisk forplantede sig gennem hele det tætpakkede telt.

Hans Philips vokal var imponerende sikker og flersidig, men bevarede det nærmest bekendende og samtalende toneleje, der har gjort hans soloprojekt så stærkt. Der var tidspunkter, som på ’Dagdrøm [1]’, hvor han mestrede lyse registre og foldede sin stemme ud på en måde, der faktisk overgik studieversionerne af sangene i intensitet og overskud.

Samtidig beviste Hans Philip, at charmen tydeligvis er intakt ved at indlede sange som bossanova-nummeret ’Et studie i overtænkning’ med drilske dansetrin. Og der blev endda introduceret både cello og violin for at vække sangenes intime, akustiske stemning til live.

Det var fascinerende at se en kunstner, der har mestret hiphopgenren bedre end måske nogen anden rapper i Danmark, smide al sikkerhed over bord og kaste sig ud i noget så selvudleverende. Hans Philip havde smidt rap-personaen, der klædte ham som et skræddersyet jakkesæt, ud, og han turde stå foran os med sine nøgne følelser – som da han spillede ’Tilbage’ og indrømmede, at han var pænt nervøs over at skulle spille instrumentet offentligt.

Og Arena elskede det. Sange som åbneren ’Saa blaa’ og ’Siger ingenting’ blev nærmest fællessang-seancer. Hans Philip sang sin blues, og hele teltet følte den med ham. Det var en af den slags koncerter, som man instinktivt følte, man ville komme til at huske.

Til sidst blev det hele forløst i en gåsehudsfremkaldende opførsel af Ukendt Kunstner-sangen ’Langt væk’ – sangen, der bedre end nogen anden danner bro mellem Hans Philip før og nu. Dermed var forvandlingen fuldbyrdet. Det føltes som om, en ny kunstner og en ny dansk stjerne var født.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival