Gratis festival under Aarhus Festuge afslører program med 45 koncerter

Gratis festival under Aarhus Festuge afslører program med 45 koncerter
School of X. (Foto: Dennis Morton.)

45 gratis koncerter langs Aarhus Å fordelt på tre dage. Det er opskriften på minifestivalen Understrøm, som er et samarbejde mellem Aarhus Festuge og Spot Festival.

Understrøm handler dog om mere end bare gratis musik, og festivalens grundprincip bygger på at give Aarhus’ spirende musikmiljø mulighed for at folde sig ud over for et større publikum. Det gør arrangørerne ved at give bookingansvaret videre til otte koncertaktører med fokus på vækstlaget, som så står for hvert deres arrangement.

De otte aktører er udvalgt, så der opstår fin spredning i genreudvalget, og der er således både pop, metal, hiphop og det meste derimellem på programmet.

Understrøm foregår 5.-7. september på tre scener placeret i Mølleparken, ved Immervad og under Sankt Clemens Bro.

Få overblikket over de forskellige arrangementer her:

Kvinder I Musik
5. september – Immervad
Musik: Natlyst, Excelsior, Salóme Katrin, Kr4n og Angående Mig

Hul
5. september – Under Sankt Clemens Bro
Musik: Nicotine Nerves, Yahowa, Mavourneen, The Woggles og Orcas

Sputnik Music Collective
6. september – Immervad
Musik: William Torp, Klaptrae, Zar Paulo, Astronaut og School of X

VÆRK.Collective
6. september – Under Sankt Clemens Bro
Musik: Oliver Dengsø, Greta, Moon Loves Honey, Elba og Hans Solo & Malte Sanggard

ROU
6. september – Mølleparken
Musik: Kosmos, EmmaDop, Kalaha, Sakuman og Total Hip Replacement

Syndikatet for Urban Kultur
7. september – Immervad
Musik: DJ Benga b-tek, Emilio Hestepis, Facaden, D-On m.fl, Asbestose, Trepac og Vigsø

Musikhavnen
7. september – Under Sankt Clemens Bro
Musik: Sunx, NORISS, Bylja, Samzara og Elo Kay

MONO Goes Metal
7. september – Mølleparken
The Tombless, Killing, Defecate, Rýk, Defacing God, Arsenic Addict, Swindler, Polars Collide, Heroes 2 None og Hatesphere

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af