Forleden vurderede en jury i Californien, at Katy Perrys ‘Dark Horse’ var skyldig i patentkrænkrelse – altså at kopiere en anden sang.
Det drejer sig om den kristne rapper Marcus Grey aka Flame, der mener, at Perrys hitsingle fra 2013 er lige lovligt inspireret af hans 2009-sang ‘Joyful Noise’. Ifølge rapperen bruger ‘Dark Horse’ samme beat og instrumental som hans eget nummer.
Grey sagsøgte i 2015, og nu er der altså faldet dom. I går blev selve erstatningskravet så fastsat: 2.78 millioner dollars – eller godt og vel 18.800.000 danske kroner.
Pengene skal betales af Katy Perry, sangens producer Dr. Luke, pladeselskabet Capitol Records og andre involverede i ‘Dark Horse’. Ifølge The Hollywood Reporter skal Perry selv betale omkring en halv million dollars, mens størstedelen af erstatningskravet skal dækkes af pladeselskabet.