Spotify afslører sommerens største hits på streamingtjenesten

Spotify afslører sommerens største hits på streamingtjenesten
Gilli.

‘Song of the summer’ er efterhånden et velkendt fænomen. Hvilken sang havde fat i lytterne over den hede sommer? Hvilken sang blev spillet til alle strandfesterne og de lune grillaftener? Altså, der er jo ikke noget, der hedder ‘song of the winter’ eller ‘song of the autumn’ – der er bare et eller andet specielt over de sange, som bliver årets store sommerhits. En form for status, som nogle gange kan hænge lidt løst sammen med de sange, som bliver spillet mest på Roskilde Festivals campingplads.

Nu har Spotify afsløret lister over de mest streamede sange i perioden 1. juni-20. august, og hermed er der altså faktuelle tal på, hvilke sange der har været ‘songs of the summer’ hos streamingtjenesten.

På den danske liste topper Gillis ‘Vai Amor’, mens også Emil Stabil og Suspekt giver lokalt islæt. Ellers har vi danskere været glade for at streame Ed Sheeran, Billie Eilish og så Camila Cabello & Shawn Mendes’ ‘Señorita’, der faktisk er den mest streamede sommersang på verdensplan.

Internationalt har de også været glade for Ed Sheeran samt kunstnere som Post Malone og Lewis Capaldi. Og så er ‘Old Town Road’ altså kun at finde på den internationale liste, ikke den danske.

Her er de mest streamede sommersange (1. juni-20. august) i henholdsvis Danmark og internationalt

Danmark:
1. Gilli ‘Vai Amor’
2. Camila Cabello & Shawn Mendes ‘Señorita’
3. Ed Sheeran & Justin Bieber ‘I Don’t Care’
4. Suspekt ‘Gonzo’
5. Emil Stabil & Gucci Mane ‘En sang’
6. TopGunn feat. Benhamin Hav ‘Nik & Jay’
7. Goodboys & Meduza ‘Piece Of Your Heart’
8. Billie Eilish ‘Bad Guy’
9. Ed Sheeran & Khalid ‘Beautiful People’
10. Ed Sheeran, Chance the Rapper & PnB Rock ‘Cross Me’

Internationalt:
1. Camila Cabello & Shawn Mendes ‘Señorita’
2. Ed Sheeran & Justin Bieber ‘I Don’t Care’
3. Billie Eilish ‘Bad Guy’
4. Lil Nas X & Billy Ray Cyrus ‘Old Town Road – Remix’
5. Bad Bunny & Tainy ‘Callaita’
6. Ed Sheeran & Khalid ‘Beautiful People’
7. Darell & Sech ‘Otro Trago’
8. Lewis Capaldi ‘Someone You Loved’
9. Post Malone & Young Thug ‘Goodbyes’
10. Post Malone & Swae Lee ‘Sunflower’

Læs også: Gilli sætter rekord på den danske hitliste – foran bl.a. Justin Bieber og Madonna

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af