Post Malone er blevet kaldt mange ting i løbet af sin korte karriere. Først et one-hit wonder efter gennembruddet med ’White Iverson’, derefter klovn, da der dukkede videoer op af ham, hvor han dansede i hotpants. Og så var der anklager om racisme, da han kom til at udtale sig nedladende om hiphopgenren.
Vi har selv kaldt ham for hiphoppens underdog, da det et øjeblik så ud som om, han ikke ville kunne komme tilbage efter meget modgang og kritik. Men Post Malone selv har altid bevaret charmen og glimtet i øjet – og så kom storsucceser som ’Congratulations’, ’Rockstar’ og ’Psycho’. Nu kan vi i ramme alvor kalde Post Malone for en af verdens største popstjerner.
På fredag udgiver Posty sit tredje album, ’Hollywood’s Bleeding’. Det udkommer under halvandet år efter storsuccesen ’Beerbongs & Bentleys’ og er allerede blevet indvarslet af store hits som ’Wow’, ’Goodbyes’ og sidste års ’Sunflower’, der bare bliver ved med at streame.
Rapperen med det fjogede smil har aldrig været større. Men hvor er han egentlig i karrieren? Hvad er det, vi håber at få ud af en Post Malone-udgivelse anno 2019? Her er vores største ønsker til ’Hollywood’s Bleeding’.
1. Lad følelserne komme frem
Post Malone har perfektioneret en helt særlig form for hiphopsang: Den sørgmodige banger. Fra gennembruddet med ’White Iverson’ til senere hits som ’Psycho’ har der været en grundtone af melankoli i selv hans mest hedonistiske festsange. De vækker følelsen af at være fuld til en fest, selv om man dybest set er i trist humør. Den kvalitet er det stærkeste ved rapperens sange, og det er kun blevet mere fremtrædende med årene – især på nyere numre som ’Better Now’, der er en ulykkelig kærlighedssang forklædt som festmusik. Forhåbentlig bliver han ved med at lade følelserne flyde ind i musikken.
2. Lav nu ikke et alt for langt album
Ja, Post Malone er en fantastisk hitmager med en helt speciel lyd. Men man kan som bekendt få for meget af en god ting. Og rapperens første to album, ’Stoney’ og ’Beerbongs & Bentleys’, har begge været på hele 18 sange, der har varieret vildt i stil og kvalitet. Forhåbentlig kan Posty skære bare en smule ned, så vi får det fokuserede, gennemførte album, vi håber, han er i stand til at lave. Så kan alle de sange, der for os lyttere føles som fyld, komme med på bonusversionen.
3. Brug gæsteartisterne med omhu – og pas på med pop-collabs
Post Malone er en hiphopstjerne med stærke melodiske træk. Det har gjort ham til en popstjerne. Men han er vitterlig stærkest, når han allierer sig med folk fra hiphopmiljøet, der (ligesom ham selv) har stærk sans for melodi. Swae Lee er nok det bedste eksempel. Rae Sremmurd-rapperens engleagtige falset har nemlig været en perfekt pendant til Post Malones vibrato på sange som ’Sunflower’ og ’Spoil My Night’. Young Thug gav også en excentrisk og elegant gæsteoptræden på den nye single ’Goodbyes’.
Værre er det gået, når popstjerner som Justin Bieber eller r’n’b-vokalister som Kehlani har gæstet – det er som om, det lokker Post Malone ud på glatis, når han ikke har hiphoppens grundtone at forholde sig til. Rapperen har netop annonceret gæsterne på albummet, og det er især samarbejderne med Halsey, SZA og Ozzy Osbourne (!), der kan vække bekymring – forhåbentlig kan han integrere dem i sin lyd uden at miste det, der gør ham interessant.
4. Vis os de vibrerende vibrato-vibes
Nu fik vi lige nævnt Post Malones vibrato-vokal – du ved, den der dirrende stemmeføring, der altid lige hæver hans sorgfyldte bangers til næste niveau, og som man kan høre i fuld effekt på singlen ’Goodbyes’, når han synger »I want you out of my head!«. Det er som om, der er en engel, der kilder Postys stemmebånd, når han slipper dén vibrato løs. Mere af det, tak.
5. Husk nu, at du ikke er Kurt Cobain
Det er helt fint at slippe vibratoen løs og lade patosbægeret flyde over. Men når Post Malone kaster sig helt ud i rockeksperimenter (’Broken Whiskey Glass’, ’Jonestown’) og glemmer, at melodierne og hiphopgrundlaget er hans styrke, går det galt. Så forhåbentlig er Ozzy-samarbejdet ikke ren Black Sabbath-karaoke.
6. Overrask os!
Ja ja, vi ved godt, vi lige har brokket os over, at det går galt, når han bevæger sig for langt ind i visse dele af rockmusikken. Men samtidig er Post Malone selvfølgelig nødt til at fornye sig. Vi har jo allerede fået to lange album og et par løse udgivelser fyldt med sørgelige bangers. På et tidspunkt må der jo ske noget nyt.
Posty har før vist, at han tør kaste sig ud i guitardrevne ballader som ’Stay’ eller storladen emopop på ’I Fall Apart’, og den psychrock-lænende single ‘Circles’ har allerede peget på en ny musikalsk retning. Men måske kommer der endnu en overraskende drejning på ’Hollywood’s Bleeding’? Måske en totalt løssluppen festsang a la ASAP Rockys ‘Wild For the Night’? Alt er muligt!
7. Behold den selvironiske humor
Post Malone er fucking sjov, og man føler, man kan relatere til ham, fordi han hele tiden har et glimt i øjet. Som om hele superstjernetingen og rapperattituden ikke skal tages helt så alvorligt. Den kvalitet skinner også glimtvis igennem i hans musik – som når han kan se sig selv udefra på ’Better Now’ og grine lidt af sin egen sørgelige situation. Men i perioder er det som om, Postys sange tager sig selv meget alvorligt. ’Goodbyes’ og ’Circles’ svælger i det sørgelige uden altid at have modspil med. Det er selvfølgelig okay – nogen gange skal musikken og dens emner tages helt seriøst. Men vi håber, at vi stadig får et glimt i øjet hist og pist. Det er jo det, vi elsker ham for.
Læs også: Selvfølgelig er Post Malone god til beer pong