Frank Ocean taler ny musik i sjældent interview

Frank Ocean taler ny musik i sjældent interview
Frank Ocean (Foto: Jamie McCarthy/Getty Images)

Det er ikke hver dag, et medie indfanger Frank Ocean til et interview. Det er dog lykkedes for W Magazine, der har sat den sky sanger på forsiden i anledningen af et større et af slagsen.

I det nye interview taler Frank Ocean om sine kreative projekter, politik, stil, frygtløse originaler og om poolen i hans newyorker-crib. Heldigvis kommer Ocean også omkring musikken – den gamle såvel som den nye og kommende.

Frank Ocean er som ventet vævende omkring, hvornår vi kan vente nyt fra ham. Han udtaler dog, at han kommer til at udgive selvstændigt, lige som han har gjort siden sit opgør med Def Jam i 2016.

Ocean fortæller, at han for tiden ser nærmere på club-musik. Han nævner Detroit- og Chicago-scenen, techno, house og fransk electro, der kunne tænkes at være en form for inspirationskilde til Oceans næstkommende projekt.

Tematisk kunne det da også tyde på, at Ocean begiver sig ud i flere fabulerede eventyr snarere end inderlige udkrængninger: »I lang tid troede jeg, at der var styrke i sårbarhed, og det tror jeg virkelig ikke længere. ’Styrke’ og ’sårbarhed’ lyder modsatrettede som ord. Så at forbinde dem lyder klogt, men jeg ved ikke, om det er klogt. (…) Hvis jeg begynder at fortælle en historie og så beslutter mig for ikke at fortælle den historie længere, kan jeg stoppe. Det er min historie.

Forventningen til, at kunstnere skal være sårbare og sandfærdige fylder meget, du ved? Når det ikke længere er et valg. For at jeg kan leve op til forventningerne, er der nødt til at være en udgydelse fra mit hjerte eller mine oplevelser på en meget sandfærdig, sårbar måde. Jeg er mere interesseret i løgne end dét. Som – giv mig en fuld spillefilmsfantasi«.

Læs også: 15 navne Roskilde Festival bør booke til Orange Scene

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af