Kanye West bekræfter albumrelease og deler ny behind the scenes-video fra ’Jesus is King’

Kanye West bekræfter albumrelease og deler ny behind the scenes-video fra ’Jesus is King’
Kanye West under Sunday Service på Coachella. (Foto: Rich Fury/Getty Images)

’Jesus is King’ nærmer sig – både i film- og i albumformat. Filmen får premiere i biografer verden over (samt i København og Aarhus) på fredag den 25. oktober, og som varslet lader det til, filmen bliver gjort selskab af albummet af samme navn.

Kanye har nemlig netop delt et tweet, der viser et billede af en lp med titlen ’Jesus is King’ med den tilhørende tekst »OCT 25th«. Mere præcist kan det vist ikke gøres, så vi satser på, lovningen holder stik – trods Kanyes efterhånden blakkede historik udi pladevarslinger.

Kanye West har over weekenden sørget for at højne forventningerne ved at dele en lille behind the scenes-teaser for filmen, der udspiller sig i kunstner Jams Turrells aldrig før offentliggjorte installation i Arizonas ørken: Roden Crater. Teaseren giver desuden en lille forsmag på det store gospelkor, Kanye har arbejdet sammen med, som godt kunne gå hen og give os en ganske overvældende musikoplevelse på det store lærred.

Du kan vinde billetter til ’Jesus Is King’ i vores konkurrence HER.

Læs også: Kanye West deler trailer til ’Jesus Is King’-filmen

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af