6ix9ine er en af de mest kontroversielle hiphopskikkelser i mange år, og nu skal rapperens historie fortælles i en dokumentarserie.
Serien har fået titlen ‘SuperVillain’, og den heftige superskurkevinkel stammer fra en 2019-artikel hos magasinet Rolling Stone kaldet ‘Tekashi 6ix9ine: The Rise and Fall of a Hip-Hop Supervillain’. Netop Rolling Stone er da også med til at producere dokumentarserien i samarbejde med Imagine Documentaries og Lightbox.
‘SuperVillain’ kommer til at være i tre dele, og den bliver i USA vist på Showtime. En premieredato er dog endnu ikke afsløret, og det vides ikke, som serien kommer til Danmark. En stor del af Showtimes indhold plejer dog at komme på HBO Nordic.
»Tekashi 6ix9ines fortælling passer ind i Rolling Stones forhistorie med episke narrativer om de vigtigste og mest kontroversielle kunstnere i vores tid, udtaler Rolling Stone-direktør Gus Wenner ifølge The Fader i en pressemeddelelse: »Vi er henrykte for at arbejde med Showtime, Imagine og Lightbox om den definitive dokumentarserie om Tekashis meteoriske opstigning og spektakulære fald«.
6ix9ine har endnu engang været fokus for opmærksomhed i denne uge, da danske Sleiman endelig udgav den sang, han havde lavet med amerikaneren – og tilmed tilføjet et vers fra Gilli, der lader til at disse 6ix9ine.
Du kan høre Sleiman fortælle hele historien om dén sang i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast.
Læs også: Sleiman kritiserer 6ix9ine for at vidne: »Man kan ikke både blæse og have mel i munden«
Hør podcast: Sleiman fortæller hele historien bag sit 6ix9ine-samarbejde i Soundvenues hiphop-podcast