Rihanna udgiver visuel selvbiografi – se traileren

Rihanna udgiver visuel selvbiografi – se traileren
Rihanna. (Foto: Steven Ferdman/Getty Images)

Rihanna er ikke en af de stjerner, der deler ud af personlige detaljer eller inviterer hvem som helst inden for i privaten. Det gør hun til gengæld nu – på sin helt egen facon – med den nye visuelle selvbiografi: ’Rihanna’.

Bogen er hele 504 sider lang, og den rummer mere end 1000 »intime« billeder »fra hendes Barbados-barndom til hendes verdensomspændende turnéer, fra ikoniske modemomenter til privat tid med venner og familie«, ifølge hjemmesiden The Rihanna Book.

»Jeg er meget taknemmelig for de talentfulde fotografer og kunstnere, der har bidraget. Vi har arbejdet på bogen i mere end fem år, og jeg er virkelig glad for endelig at kunne dele den med alle«, lyder det fra Rihanna i en pressemeddelelse.

Forneden kan du se udvalgte billeder samt en trailer til biografien, som kan forudbestilles allerede nu gennem forlaget Phaidon.

Hvis du vil have fat i et eksemplar, skal du dog minimum finde 120 pund (altså omtrent 1.000 kr) i dit budget, og så får du ‘bare’ bogen. Men Rihanna er selvfølgelig ikke bare stoppet dér – du kan nemlig også købe forskellige deluxe-udgaver, hvor du med i prisen får specialdesignede bogstøtter, plakater og meget andet tilbehør. Her koster den billigste version 140 pund (godt 1.200 kr), mens du skal række noget dybere i lommen for at få råd til ‘Luxury Supreme’-udgaven, der koster hele 5.175 pund (altså over 40.000 kr). Ultra Luxury Supreme udgaven, der selvfølgelig kommer med en bogstøtte støbt i solid marmor (what else?), er allerede udsolgt, så der kan vi altså kun gisne om prislejet.

Du kan forudbestille eller købe din biografi HER, og du behøver ikke nødvendigvis vente længe. De sendes nemlig afsted allerede fra 10. oktober.

Læs også: 15 navne Roskilde Festival bør booke til Orange Scene

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af