Soundtrack-legenden Hans Zimmer giver arenakoncert i København

Soundtrack-legenden Hans Zimmer giver arenakoncert i København
Hans Zimmer. (Foto: Dita Vollmond)

Hans Zimmer er en af den moderne filmmusiks mest legendariske skikkelser, og nu har den tyske komponist annonceret et nyt besøg i Danmark, når han folder sine storslåede soundtrack-kompositioner ud i Royal Arena.

Zimmer kommer til arenaen på Amager den 23. marts 2021 (altså næste år igen), og med sit nye show har han både orkester, kor og band med på scenen.

Tyskeren optrådte for første gang i Danmark i 2017 i Forum, og for kort tid siden lagde Jyske Bank Boxen også hus til koncertturneen ‘The World of Hans Zimmer’ – dog uden besøg af komponisten selv.

Men nu gør Hans Zimmer altså klar til en ny verdensturné, hvor man kan blandt andet kan opleve musikken fra film som Christopher Nolans ‘Dunkirk’, ‘Inception’, ‘Interstellaer’ og ‘Batman’.

Tyskerens karriere går dog langt tilbage, og han har også stået bag musikken til film som ‘Gladiator’, ‘Løvernes konge, ‘Rain Man’, ‘Pirates of the Caribbean’ og mange flere.

Billetsalget starter 29. november kl. 10.00 via ticketmaster.

Hans Zimmer (DE)
23. marts 2021
Royal Arena
Billetpris: 600-1.100 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af