Childish Gambino, Clairo, Charli XCX, Emma Stone m.fl. dukker op i ny video til Haims ’Hallelujah’

Da Haim i sidste måned delte den ømme singleballade ’Hallelujah’, blev den fulgt af en magisk, lille video instrueret af deres trofaste samarbejdspartner, instruktør Paul Thomas Anderson. Nu har søskendetrioen sluppet en ny video til singlen – denne gang en såkaldt ’Thank You Version’.

Den nye billedside består – i den næstekærlighed-hyldende singles ånd – af en række hjemmevideoer af søskendetrioens familie, venner og fans fra nær og fjern. Og er man hurtig, kan man spotte en hel del kendis-cameos fra navne som Dondald Glover (Childish Gambino), Ezra Koenig (Vampire Weekend), Emma Stone, Charli XCX og Clairo.

’Hallelujah’ er trioens tredje single i 2019, der også har budt på numrene ’Summer Girl’ og ’Now I’m in It’.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af