Usher indtog årets Grammy-uddeling med et medley af nogle af Princes allerstørste hits, blandt andet ‘Little Red Corvette’, ‘When Doves Cry’ og ‘Kiss’. I baggrunden stod FKA Twigs og poledancede, og man ventede hele tiden på, at hun skulle få lov til at synge.
Det fik hun ikke, men kom i stedet ned fra stangen og dansede sammen med Usher. Den britiske sanger siger i et tweet: »Selvfølgelig ville jeg gerne synge til Grammys. Jeg blev ikke spurgt denne gang, men forhåbentligt bliver jeg det en gang i fremtiden«.
FKA Twigs er uddannet i både sang og dans, og har tidligere været danser for kunstnere som Ed Sheeran og Jessie J. Dans er en vigtig del af hendes udtryk, men det havde klædt showet at give hende en del at synge.
Samtidig undrer timingen for hyldesten en smule. Man kan selvfølgelig argumentere for, at man ikke behøver en anledning til at hylde en af verdenshistoriens største musikere, men havde vi egentlig brug for (igen) at markere Princes død for næsten fire år siden? Grammy havde allerede tilbage i 2017 Bruno Mars til at give en samlet ære til ikonet, og den optræden var noget mere vellykket end Ushers lidt rutineprægede hyldest.
of course i wanted to sing at the grammys. i wasn’t asked this time but hopefully in the future. none the less what an honour. congratulations to all winners x
— FKA twigs (@FKAtwigs) January 27, 2020
3. Usher's full Prince tribute ,#Grammys2020 #Grammys: pic.twitter.com/lP4yR7dDAX
— Scene Cut?️? (@SCENECUT) January 27, 2020