Miley Cyrus indgår forlig i copyright-søgsmål på to milliarder kroner

Miley Cyrus indgår forlig i copyright-søgsmål på to milliarder kroner
Miley Cyrus på Tinderbox. (Foto: Sebastian Apel/Soundvenue)

I 2018 blev Miley Cyrus sagsøgt af den jamaicanske dancehall-kunstner Flourgon. Han mente, at popstjernens 2013-storhit ‘We Can’t Stop’ var lige lovligt meget inspireret af hans egen 1988-single ‘We Run Things’, og søgsmålet lød på svimlende 300 millioner dollars – over to milliarder danske kroner.

Ifølge Reuters er der nu indgået forlig i sagen. Ingen detaljer omkring forliget – monetære eller andet – er dog blevet offentliggjort.

Michael May aka Flourgon mente blandt andet, at Cyrus (inklusive hendes pladeselskab og hold af sangskrivere) havde kopieret linjen »We run things. Things no run we« – i ‘We Can’t Stop’ synger Cyrus »We run things. Things don’t run we«.

Forliget kommer i forlængelse af en række copyright-sager i 2019, hvor blandt andet Lizzo, Katy Perry og Lady Gaga har været involveret i søgsmål.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af