Branco er gået »syv level op« på første solosingle i 2020

De seneste par år har Branco været dansk hiphops helt egen gangsterboss. Hans ‘Baba Business’-album fra 2019 satte nye standarder for dansk gaderap, og i år er han nået helt til tops på hitlisterne med Gilli-samarbejdsalbummet ‘Euro Connection’.

Til gengæld skulle vi vente helt til juli måned, før vi fik årets første solosang fra MellemFingaMuzik-medlemmet. Men nu har Branco altså udgivet ‘Get Money (Motivation Session)’.

Sangen lyder lidt som en freestyle eller livesession og gendigter Tupacs »fuck bitches, get money«-linje – ligesom Iswaal-sangen ‘Whip Whop’ gjorde tidligere i år. Der er også masser af rim om at »rykke syv level op« og at lave »fem mil’ på fem måneder«.

Det her er desuden kun begyndelsen på, hvad der ligner en brandvarm sommer for Branco. Næste måned venter der således endnu en ny sang, skriver rapperen på Instagram.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af