Big Sean peger på sine fem favoritrappere – og afslører, at han kalder sig ’Big’ af en årsag (eller tre)

Big Sean peger på sine fem favoritrappere – og afslører, at han kalder sig ’Big’ af en årsag (eller tre)
Big Sean.

I går lagde Big Sean sin virtuelle vej forbi Fat Joes lille Instagram Live-talkshow ’The Fat Joe Show’. Mod slutningen af det knapt halvanden time lange interview stillede Fat Joe et af (hiphop-)livets helt store spørgsmål: »Hvem er dine top-5-favoritrappere nogensinde – døde eller levende?«.

Spørgsmålet blev mødt af en lettere overvældet mine fra Big Sean, men trods det store spørgsmål, lykkedes det ham hurtigt at lire fem favoritter af: Biggie, Eminem, Kanye West, Lil Wayne og Jay-Z.

Men Big Sean stoppede ikke der: »Jeg kunne let nævne 10. Jeg kunne sige Rakim, jeg kunne sige Nas, jeg kunne sige ’Pac, jeg kunne sige Snoop. Jeg mener – så mange, bro. Jeg er nødt til at nævne Outkast som én. Der er så mange retninger, man kan gå i. Grunden til, jeg kalder mig selv ’Big’ er på grund af Big Pun, Biggie Smalls, Big L, forstår du, hvad jeg mener?«.

Se hele interviewet via Fat Joes Instagram herunder – den ret så fine snak om de bedste rappere nogensinde starter omkring 1:14.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af