’Alias’: Britiske Shygirl laver musikalsk medicin til alle dem, der savner at stå på en natklub
I et uforglemmeligt år, hvor natklubber verden over har stået tomme, og hvor øllet i fustagerne for længst har overskredet holdbarhedsdatoen, har britiske Shygirl udgivet en nysgerrig og legende ep, som gør sit for at vække den savnede klubkultur til live.
Med samarbejdspartnere som Nuxxe-kollegaen Sega Bodega og producerikonet Sophie bevæger ’Alias’ sig snegleslimet og elegant i et krydsfelt mellem hiphop, 00’er-r’n’b og kontemporær elektronisk musik.
Poppede hooks, euforiske eurodance-momenter og glitrende synthesizere er med til at skabe en musikalsk rejse, hvor man fra de første tunge industrial-beats trækkes ind i et futuristisk og slumromantisk univers. Med sit imponerende og overbevisende flow fører London-rapperen Shygirl dig gennem en sløret bytur, du ikke vil hjem fra.
Forestil dig, at du står på en dunkel natklub, hvor du bliver blændet af neonlys, mens fremmede mennesker slikker dig i ansigtet. Du giver dig langsomt hen til den hedonistiske drømmeverden, en fjern verden, som næsten kun kan opstå på et dansegulv. I et surrealistisk år uden berøring og fyldt med afstand føles disse festmomenter langt væk, men når man lytter til en udgivelse som ’Alias’, bliver de utrolig nærværende.
Det høres også i lyrikken. Der bliver eksplicit refereret til sex, natteliv, skumle karakterer og kropslige væsker, hvilket paradoksalt nok giver ep’en et glamourøst og, ja, nærmest majestætisk udtryk. Der er nemlig noget majestætisk over Shygirl, hendes fremtoning, hendes karakter.
Når man lytter til ’Alias’, får man et billede af, at hun sidder på tronen, at hun bestemmer. Musikken opleves som en skildring af en undergrundsverden i en nær fremtid, hvor det er Shygirl, der regerer – og for lytteren handler det bare om at hænge med. For hvis det er ét ord, der beskriver udgivelsen, så er det power.
Dette bliver dog også ep’ens svaghed. Den hyper-maksimalistiske produktion bliver nogle gange alt for meget, og sommetider savner man, at der sker noget radikalt anderledes – ja, nogle gange bliver det endda lidt for forudsigeligt. Det er dog kun et mindre minus, for faktum er, at Shygirl har skabt et legesygt værk, der er perfekt medicin til alle dem, der savner at stå på en natklub.
Kort sagt:
London-rapperens nye ep bevæger sig i krydsfeltet mellem hiphop, 00’er-r’n’b og eksperimenterende elektronisk musik, og hvis du savner at stå på en natklub, er ’Alias’ en god substitut.