Nicki Minaj, der blev mor for tre måneder siden, brugte nytåret som anledning til at vise sin nyfødte søn frem for sine 126 millioner Instagram-følgere.
Den verdenskendte rapper delte en stribe billeder af sin (enormt velklædte) søn, blandt andet iført en Fendi-buksedragt, et diamantur, en diamanthalskæde og et diamantarmbånd samt en Versace-pullover.
»Papabear, mange tak fordi du valgte mig til at blive din mor. […] Tak for al jeres kærlighed og støtte gennem denne rejse. Det har betydet alverden for mig. […] Jeg sender min kærlighed til alle superheltemødrene derude. Store kram til alle kvinder, der har været gravide i denne udfordrende tid«, skrev Minaj.
Rapperen har endnu ikke afsløret sønnens rigtige navn, men han går altså lige nu under kodenavnet Papabear. Minaj og hendes mand, Kenneth Perry, blev forældre 30. september 2020.