Meek Mill og 6ix9ine var tæt på slåskamp i weekenden: »Jeg spyttede på ham«

Meek Mill og 6ix9ine var tæt på slåskamp i weekenden: »Jeg spyttede på ham«
6ix9ine.

Vi er kede af at sige det, men 6ix9ine lader til at være tilbage. Den kontroversielle rapper, der blandt andet er dømt for at medvirke i en seksuel video med en mindreårig, har ellers været ukarakteristisk tavs siden albummet ‘Tattle Tales’ floppede fælt sidste år.

Nu er han dog begyndt at røre på sig igen – både med ny musik og (selvfølgelig) med nye kontroverser. 6ix9ine har på det seneste uploadet snippets af to nye sange på Instagram, og så prøver han åbenbart at starte en form for konflikt med Meek Mill.

Der er således dukket videoer op, hvor de to rappere lader til at være tæt på slåskamp i en parkeringskælder. De står begge og råber af hinanden, men er mestendelse adskilt takket væren nogle exceptionelt store sikkerhedsvagter.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ifølge Meek Mill ventede 6ix9ine på ham i en parkeringskælder, da han forlod en klub i Atlanta midt om natten.

»6ix9ine løb pludselig hen til mig med en bunke politifolk, så jeg spyttede på ham«, skriver Meek Mill på Instagram. »Jeg troede, det var en drøm. Han ventede på mig med et hold politi. De gjorde det, for at gå viralt. Lad mig være i fred, din rotte«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af