Big Sean taler ud om selvmordstanker »med pistol i hånden«

Big Sean taler ud om selvmordstanker »med pistol i hånden«
Big Sean. (Foto: Vivien Killilea/Getty Images)

For et par år siden fortalte Big Sean på sine sociale medier om at have lidt af depression og angst i en periode af sit liv. Nu åbner rapperen også op om de selvmordstanker, som har presset sig på ad flere omgange.

»Jeg har helt sikkert overvejet selvmord mange gange, med pistol i hånden, hvor jeg virkelig følte det – planlagde det til et punkt, hvor jeg sagde, ‘hey, hvis jeg slår mig selv ihjel, får min familie i det mindste den her mængde penge. Jeg har allerede opnået dette’«, fortæller Big Sean som gæst i programmet One Question One Mike på Facebook Watch.

»Fordi jeg bare var stresset og ikke glad. Jeg indså, at okay, jeg bliver nødt til at stoppe alt, jeg har gang i, og finde ud af det her, ellers kommer jeg til at selvdestruere«, fortsætter rapperen, der lykkeligvis formåede at finde en bedre balance i sit liv.

»Jeg holdt fri, aflyste alt jeg lavede, opsøgte terapi, fik mere kontakt med Gud, gav mig selv et spirituelt grundlag og prioriterede for første gang mig selv først«.

Hele interviewet kommer på Facebook Watch i aften klokken 23. Klippet, hvor Big Sean fortæller om sin svære tid, kan ses herunder.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af