Med Soundvenue Springer sætter vi fokus på de nye talenter, der blæser os bagover lige nu, og som vi glæder os til at følge i mange år frem.
Hvis du har hørt om rapperen Olivver – og det er der nok mange, der aldrig har – så er det nok fordi, han var en del af hiphopkollektivet 25/8, der for et par år siden havde undergrundssucces med en dansk pendant til det, der dengang blev kaldt Soundcloud-rap.
De lavede ung, fandenivoldsk festmusik, der tit svælgede i rusen. Der var ikke meget mainstreamsucces, men Olivvers talent skinnede igennem. Især da han begyndte at udgive en stribe stærke singler med produceren Chanelbigs (’Skift op’, ’Sige ting’).
Nu er den 22-årige kunstner snart klar med et debutalbum, men den nye musik har meget lidt tilfælles med de tidlige sange. Det bliver helt tydeligt, da jeg en forårseftermiddag møder Olivver, produceren Chanelbigs og samarbejdspartneren Emil Stabil i et kælderstudie på Nørrebro for at høre ’Vågen’, som det kommende album hedder.
Her er knap så mange kaotiske trap-festsange og et større fokus på nuancerede flows, der ligger et sted mellem sang og rap. Selve lyden blander hiphoppens nylige fascination af guitarloops med 00’er-r’n’b og rendyrket pop.
Det er en pænt unik blanding, der viser en person, der er ved at finde sin egen stemme.
Forvandlingen i musikken er ikke tilfældig. Den skyldes, at Olivver har været igennem en personlig krise, hvor han kom på afgrundens rand – men formåede at redde sig selv i sidste sekund.
Det nye album afspejler den rejse, og det gør ’Vågen’ til et unikt værk. Folk som Lord Siva og Emil Stabil er erklærede fans, og nu skal resten af verden altså møde den nye Olivver.
Singlerne ‘2 mod 1’ og ‘Lige nu’ er allerede landet, og albummet – som er lavet med producerne Chanelbigs, Ung Mvrko og Lille Høg – kommer engang i maj.
Det har været en lang vej hertil. Og den startede i en fugtig bunker for tre år siden, fortæller Olivver, da vi går ud i solskinsvejret sammen med Emil Stabil og Chanelbigs efter at have lyttet albummet igennem.
»Jeg ved ikke, hvordan det startede, men jeg begyndte at komme i Chanelbigs’ bunker. Der var det klammeste gulv. Og der lugtede af skimmelsvamp…«
Her protesterer Chanelbigs indigneret: »Der lugtede ikke af skimmelsvamp…!«
Men Olivver står fast: »Det gjorde der altså. Der lugtede sindssygt meget af weed og skimmelsvamp. Der var vand, der løb ned fra loftet. Når der kommer vand ned gennem et betonloft, er der skimmelsvamp«.
»Så var der et bord med en computer og to mælkekasser, hvor der stod monitors. Og så var der godt nok en indspilningsboks, hvor der endda var indsat en rude. Så lavede man bare musik, og Chanelbigs sad og lavede beats og røg«.
Chanelbigs uddyber: »Der var et helt Nørrebro-miljø på et tidspunkt omkring 2018. Der var en masse mennesker, der pludselig lavede musik. Jeg kan huske, jeg syntes, Olivver var sej. Så jeg skrev bare til ham, og så mødtes vi«.
Olivver genoptager historien: »Pludselig var vi bare nede i bunkeren hver dag. Jeg tænkte ikke over tingene meget dengang. Der er meget, der er sløret. Der er meget, jeg ikke kan huske fra den tid«.
»Den tilstand, jeg var i, havde 100 procent en indflydelse på musikken. Jeg lød virkelig slasket på mange af de sange. Så kan det være, at nogle af de bars, jeg siger, er lidt … arh. Men der er noget fedt i at lave noget i momentet uden at tænke på hver eneste linje, som jeg gør nu. Det var en anden måde at lave musik på«.
»Jeg har svært ved at identificere mig med det gamle mig. Når jeg hører de gamle demoer, kan jeg høre, hvor fortabt jeg var. Der er meget jeg-gider-ikke-mere-stemning. Som om, jeg er færdig med at være i live«.
»Men jeg ville ikke have været den tid foruden. Hvis jeg ikke var gået igennem de ting, havde jeg ikke haft det, som jeg har det i dag. Det er en vigtig del af den, jeg er, at jeg har været helt ude at skide. Jeg skulle helt ned og ramme bunden, ellers havde jeg ikke haft det så godt i dag«.
»Tingene ændrede sig, da jeg vågnede op en dag og fandt ud af, at jeg ikke havde lyst til at spilde mit liv. Uden at overdrive føltes det som om, at jeg måtte stoppe eller dø. Jeg måtte væk fra det. Så jeg gjorde noget ved det«.
»Lige pludselig handlede mine sange ikke om at have det hårdt eller have det dårligt. De begyndte i stedet at handle om at have det godt. Men jeg har jo stadig de andre ting med i rygsækken. Måske har min underbevidsthed sagt til mig, at jeg skal samle det, der er sket de sidste to år, og koge det sammen på et album«.
»Jeg har aldrig tænkt, at jeg ville lave musik. Selv da vi lavede sange i bunkeren. Jeg tænkte ikke så langt frem – det skete bare. Nu tænker jeg meget mere over det hele, og jeg tænker længere frem. Nu er jeg sikker på, at det er det her, jeg vil. Det siger jeg også på en af sangene på mit album: Jeg har fundet min vej«.
»Jeg føler, albummet dækker det hele ind. Der er både rimelig dystre, mørke tekster, men også bare sange, hvor jeg er mig der chiller og har det fedt. Uden at være på noget. Bare høj på livet – for at bruge en kliché«.