15. Nana Jacobi ‘Magnet Sky’
På ‘Magnet Sky’ er der to nybrud i Nana Jacobis lyd: Hun synger nu på dansk, og så kaster hun sig over en ret fyldig form for synthpop – begge dele fungerer upåklageligt.
14. Artigeardit ‘Held og lykke med at komme hjem’
På hvert nyt album er det som om, Artigeardit spørger sig selv: Hvem fanden er det egentlig, jeg er ved at blive? Og det er aldrig kedeligt at høre ham prøve at finde ud af det.
13. Calby ‘Burnout’
En række succesfulde singler havde varslet talentet, men Calbys debutalbum bød på endnu mere harmonisk soulpop og stilsikker sangskrivning.
12. Olivver ‘Vågen
Olivver startede – ligesom Elias Boussnina i øvrigt – som Soundcloud-rapper, men har nu udviklet sig til en kunstner, der skildrer skrøbelige forhold og sårbare følelser.
11. Coco O. ‘It’s a Process’
Alt er plysset og sofistikeret hos Coco O., men lad dig ikke snyde: Bag al elegancen bearbejdes svære tematikker som sexisme og kunstnerens plads i den kapitalistiske musikindustri.
10. Yung ‘Ongoing Dispute’
Aarhus-bandet udvider og nuancerer deres blændende sans for punkens rastløse energi og indestængtheden i den skramlede indierock i en samling pragtfulde rabalderpopmelodier.
9. Katrine Stochholm ‘Verden består af samlinger af stykker’
Et klimakrisealbum, der via elektronisk artpop skildrer den smukke danske natur? Ja, der er i den grad noget på spil på det tidligere Under Byen-medlems andet soloalbum.
8. Drew Sycamore ‘Sycamore’
80’erne er tilbage! Okay, det har de måske været i noget tid, men med Drew Sycamores andet album lyder de lækrere end nogensinde. Vi har for længst overgivet os til nostalgien.
7. B.O.C ‘Mere end musik’
Tre gamle barndomsvenner – Kesi, Gilli, Benny Jamz – mødes ti år efter gennembruddet for at fejre et årtis venskab og musikalsk succes med et album, der lyder lækkert og lokkende som en tropeferie efter et års lockdown.
6. First Flush ‘Fjorden’
First Flush skruede ned for autotunen, galskaben og kompromisløsheden og skabte i processen deres bedste samling sange til dato.
5. Branco ‘Baba Business 2’
Stor, større, Branco. Sådan føles det lidt på den danske rapscene, og sådan føles det også på det bombastiske ‘Baba Business 2’, der tager gaderappen og blæser den op i HD.
4. Chinah ‘Feels Like Forever’
Først havde Chinah en vis kølighed i deres univers, der fik folk til at kalde dem for nordisk r’n’b. På det mere elektroniske ‘Feels Like Forever’ er æstetikken decideret frostkold. Skal vi så nu kalde dem arktisk r’n’b?
3. Dopha ‘The Game’
Dopha havde i en periode fået prædikatet ‘en af Danmarks næste store popstjerner’ klistret på sig – med debutalbummet kunne man retmæssigt fjerne ‘næste’ fra den sætning.
2. Iceage ‘Seek Shelter’
Ti år er gået siden gennembruddet som Mayhem-punkband med internationalt vingefang, men Iceage har stadig speederen i bund og virker kun til at blive bedre og bedre.
Kvaliteten, nerven og energien brænder stadig igennem i hver eneste sang – i 2021 med større melodisk sans og mere musikalsk nysgerrighed end nogensinde før.
1. Erika de Casier ‘Sensational’
Man siger nogle gange, at virkelig magtfulde mennesker ikke behøver at råbe højt. De kan tale lige så roligt og afdæmpet, de vil, for alle lytter alligevel efter.
Det samme gælder måske til en vis grad for virkelig gode kunstnere.
Erika de Casier behøver heller ikke at råbe højt. Faktisk befinder hendes stemme sig altid i et samtalende og stedvis endda hviskende toneleje.
Som om hun har en samtale over et middagsbord, som hun ikke vil have skal overhøres. Eller som om hun fører en sludrende telefonsamtale i sengen med telefonen helt tæt på sin mund.
Alligevel – eller måske netop derfor – hænger man ved hver stavelse, når Erika de Casier på sit andet album skildrer den moderne kærligheds veje og vildveje over en række exceptionelt velproducerede r’n’b-sange.