‘Vågen’: Olivver er et godt bud på en dansk rapstjerne, der kan noget lidt andet end alle de andre
Bedst som man troede, at den melodiske Soundcloud-rap var ved at udgå fra dansk hiphops varehylder (hvor den aldrig rigtig vandt den brede udbredelse), kommer så Olivvers debutalbum ‘Vågen’.
I en tid, hvor de fleste andre danske rappere dyrker den hårde gaderap eller tilslutter sig den voksende drill-bølge, melder den fremstormende rapper sig på banen med et album, der mere står i arv til Atlantas rapscene samt det danske Soundcloud-rap-undergrundskollektiv 25/8, som Olivver også selv var medlem af.
Hvor de tidligere 25/8-singler ofte havde en let tåge over sig, så er Olivvers vokal og soloprojektet som helhed dog klart som en skyfri himmel.
Olivver tager nemlig Soundcloud-rappens stil (melodiske 808-beats og autotunet sangrap) og lægger en benhård og veludført popæstetik ned over det. Han er en åbenlys arvtager fra Baby Bino og Lord Siva, men i modsætning til de to, der altid har dyrket en form for distance, har Olivver en mere ren og direkte lyd.
Selvfølgelig er ‘Vågen’ sat i hiphoppens logik og lydunivers, men Olivvers klare stemme og sans for melodi skinner så tydeligt igennem over de rene og ofte guitardrevne beats, at sangene får en poppet kvalitet. Intet nummer viser dette bedre end singlen ‘Lige nu’, hvis svævende, candyflosssøde guitarfigurer og catchy omkvæd nærmest er vanedannende.
Men selv om det er et poppet album, er ’Vågen’ ikke et optimistisk album. Titlen antyder en opvågnen fra den ’jeg-gider-ikke-mere-stemning’, som Olivver med egne ord har befundet sig i de seneste par år. Alligevel er mol-akkorder, knuste ungdomshjerter og et forlist forhold det primære materiale på ‘Vågen’, der derfor føles mere som en refleksion over førnævnte tilstand end et skridt væk fra den.
Der er glimt af håb, som på ‘2 mod 1’, den Ed Sheeran-klingende ballade ‘Drømme’ og ‘Kærlighed’, men oftest er der en mere håbløs kvalitet over tekstuniverset.
»Jeg fandt først love da jeg kiggede i din øjne / kan ikke fortælle dig vi’ for evigt uden at fortælle dig en løgn / du ser godt ud i min trøje, men du ser bedre ud nøgen«, synger han på ‘Love’ og lyder som en, der har fundet sig til rette med sin egen ulykkelighed. På ‘Mit hoved’ fortæller Olivver om at være færdig med at få »hjertet røvet« og om at ville blive rig eller »dø i forsøget«. Når man alligevel har mistet alt, kan man jo altid gå efter rapperdrømmen.
Hvis der er et sted, hvor ‘Vågen’ falder lidt fra hinanden, er det nok i de sange, der alle har samme grålige skygge af nedtur hængende over sig, hvilket (paradoksalt nok) ender med at blive en smule søvndyssende.
I sidste ende er det dog kun en mindre ridse i lakken for Olivver. ‘Vågen’ viser nemlig først og fremmest, at han meget vel kunne blive en dansk rapstjerne, der kan noget lidt andet end alle de andre.
Kort sagt:
Selv om Olivvers debutalbum kan føles lidt småtungt af melankoli, lykkes det alligevel med at præsentere både en lyd, der ikke høres så meget i dansk hiphop, og en ung og frisk rapper, der kan noget lidt andet end alle de andre.