I 2021 er det ti år siden, pladeselskabet Cheff Records tog den danske musikscene med storm. Det fejrer Kidd og co. på eftertrykkelig vis.
Et årti efter gennembruddet har crewet således (tilbage i marts) udgivet sangen ‘Sender mig til månen’ samt annonceret jubilæumskoncerter i København og Aarhus til efteråret.
Nu sætter Kidd, Eloq, Klumben og TopGunn trumf på ved at udgive endnu et nyt nummer. Nemlig sangen ‘Senere’, der er en ret så sexet efterfestsang med masser af klassisk rapperpral.
Hvor ‘Sender mig til månen’ var båret af et Klumben-omkvæd, er det denne gang Kidd, der står for hooket.
»Vi knepper, tjener penge, knepper lidt mere / det er det samme som i går«, synger den københavnske rapper over et guitarloop.