Gilli, Kesi og Benny Jamz udgiver video til deres sommerhit – men den er ikke filmet på ‘Ibiza’

Gilli, Kesi og Benny Jamz udgiver video til deres sommerhit – men den er ikke filmet på ‘Ibiza’
Kesi, Gilli og Benny Jamz aka B.O.C i 'Ibiza'-videoen. (Foto: Screenshot/YouTube)

Der er mange bangers på B.O.C-albummet ‘Mere end musik’, der udkom for to ugers tid siden. Gilli, Kesi og Benny Jamz har alle sans for omkvæd, der bider sig fast, og for formuleringer, der bliver hængende.

Men selv på et album fyldt med potentielle hits var der én sang, der stak ud fra start af. Nemlig den ultracatchy sommerslasker ‘Ibiza’, der har et gigantisk hook af Gilli, der er som skabt til at skråle med på.

Det nummer har ligget nummer et på Spotify-charten lige siden udgivelsen, og nu har hittet også fået sin egen musikvideo. Vanen tro er videoen filmet på en eksotisk lokation – men faktisk ikke i sangtitlens ‘Ibiza’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I stedet er de tre rappere fløjet til Den Dominikanske Republik, hvor de ser ud til at have hygget sig meget godt. Der bliver blandt andet hængt ud med de lokale, besøgt en barber og kørt rundt i et lille jeep-agtigt køretøj.

Der er ren sommerferiestemning i videoen, og de tre rappere og barndomsvenner ser ud til at nyde livet. Hvilket de vel også har gjort sig fortjent til efter over ti år på hiphopscenen.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af