Hvorfor rapper Gilli så meget om at gå på pension på B.O.C-albummet ’Mere end musik’?
Gilli er ikke engang blevet 30 år gammel endnu, men på det nye B.O.C-album taler han flere gange om at blive pensioneret.
»Stadig nummer et til jeg pensionerer mig«, rapper han allerede på introsangen ’Shoebox Money’, og på ’Perspektiv’ lyder det sådan her: »Jeg er allerede pensioneret / alt hvad du ser er bare fun and games«.
Det ville jo være trist for den danske musikverden, hvis en af dens mest succesfulde artister allerede smutter fra scenen cirka fire årtier før, han når folkepensionsalderen.
Men på en måde forstår man godt Gilli. Rapperen og hans B.O.C-makkere Kesi og Benny Jamz har siddet på toppen af dansk hiphop i nærmest uhørt lang tid. De har domineret i et årti.
Har noget andet dansk hiphopnavn (eller musiknavn i det hele taget) haft en lige så lang successtime i det nye årtusinde? Suspekt måske, selv om 2010’erne nok mere har tilhørt B.O.C end Albertslund-trioen.
Når man ser på den successtime, undrer det ikke, at albummet ’Mere end musik’ primært er en fejring af medgang. Eller, som Gilli ville sige: Fun and games.
De tre københavnske rappere laver sange om at daffe væk fra det hele på ferie (’Hajde’), om at være på ’Casino’, eller om at smutte til ’Miami’ og ’Ibiza’.
»Hver dag er en weekend«, som det lyder på omkvædet af ’Laffy Taffy’.
På en måde er ‘Mere end musik’ det ultimative sommerferiealbum. Det handler om at nyde ferien efter lang tids arbejde. »Nu vi spiser sammen for de gange vi sultede sammen«, som Jamz formulerer det på ‘Shoebox Money’.
Med andre ord: Tid til bare at nyde sine dage – lidt som en pensionist.
Savner man så ikke de lidt mere beskidte bars fra tidligere klassikere som ’Fissehul’? Eller noget af den kompromisløse energi fra andre projekter som Gillis ‘Ækte vare’ eller supergruppen Molo, som Jamz og Gilli var en del af?
Jo, måske en smule. De tre rappere er ikke helt så sultne som engang. Med al den solferierap kan man godt savne lidt af den gamle beton. Især når scorerimene og de tropiske beats går i tomgang som på ’Casino’.
Men samtidig er det svært at benægte, at stort set alle sangene på det her album er ekstremt stilsikkert gennemført og virkelig velproducerede.
Fejlskuddene er imponerende få, og de fleste omkvæd bider sig fast og giver ikke slip som en kamphund med kæbelås. Især Jamz ultrabløde hooks på ’Lifestyle’ eller ’Dexter’ er uimodståelige.
’Mere end musik’ er også en varieret størrelse rent lydmæssigt. På ’Dyckmann’ er lyden pludselig tung og klubbet, mens der er UK drill-stemning på det hårde ’Ik så meget’. Sommerhittet ’Ibiza’ – der selvfølgelig allerede ligger nummer et på Spotify – har derimod samme type bølgende beat som ’La Danza’ af Gilli og Branco.
Til sidst på albummet sampler B.O.C endda Rasmus Seebachs ’Natteravn’ og inkluderer en lydbid af Thomas Blachman. Sandsynligvis bare for at flekse og vise, at de kan.
De tre B.O.C-kunstnere har desuden en naturlig kemi, der afspejler, hvor godt de kender hinanden. Og så har de hver deres styrke.
Kesi er punchline-artisten, der rapper om at være »i skyerne som iCloud« (‘Lifestyle’), mens andre »står stille som mannequin« (‘Ik så meget’), Gilli står for det tropisk-melodiske, og Benny Jamz er excentrikeren, der kan finde på at sige ting som »livet er spaghetti, ja, det er indviklet« (‘Igennem årene’).
Den kemi, der opstår mellem de tre forskellige stemmer – og de mange tekster om deres fælles fortid – gør i sidste ende, at ’Mere end musik’ ikke kun føles som rigdomssvælgen, men som fejringen at et venskab, der har holdt i mange år.
Hvilket i øvrigt også understreges af, at mindre profilerede B.O.C-medlemmer som Noah Carter, Kimbo, Statmilz og Semih Automatisk også dukker op hist og her.
I sidste ende får Gilli, Kesi og Benny Jamz det til at lyde exceptionelt fristende at hvile sig lidt på laurbærrene med dem. For hvis man endelig skal smække fødderne op som en anden pensionist, kan man jo lige så godt gøre det under luksuriøse forhold sammen med dem, der har været med siden starten.
Kort sagt:
B.O.C-rapperne Gilli, Kesi og Benny Jamz fejrer ti års succes med et album, der stråler af overskud, omkvæd og sommerstemning.