Traditionen tro fejrede de store amerikanske musikstjerner Halloween med manér.
Alle fra Megan Thee Stallion, Janelle Monáe og Lizzo til Harry Styles og Anderson .Paak havde gjort noget helt særligt ud af højtiden. Vi har samlet nogle af årets bedste udklædninger herunder.
Megan Thee Stallion gik i fuldt gyserfilms mode med sit kostume fra den ikoniske ‘Hellraiser’.
Lizzo gik planken ud med et detaljeret Baby Yoda-outfit, som hun beholdt på, da hun spillede til et Spotify-arrangement i løbet af aftenen.
Anderson .Paak var i Stevie Wonder-humør med en hyldest til ikonets outfit på coveret af klassikeren ‘Hotter Than July’.
Doja Cat hyldede den oversete Disney-film ‘Atlantis’, klædt ud som karakteren Prinsesse Kida.
Justin Biebers bedre halvdel, Hailey Bieber, mindedes sin første koncertoplevelse udklædt som Britney Spears anno ‘…Baby One More Time’.
Harry Styles gav koncert udklædt som Dorothy fra eventyrklassikeren ‘The Wizard of Oz’.
Saweetie gav den op som Catwoman og fik endda lokket Halle Berry, der spillede Catwoman i filmen af samme navn fra 2004, med i en video.
John Legend fik hele familien med på et Adams Family-tema.
Nyligt forlovede Kourtney Kardashian og Blink 182-trommeslageren Travis Barker var udklædt som Sex and Pistols-bassisten Sid Vicious og hans kæreste Nancy Spungen.
Og Janelle Monáe, der sidste år overgik alle med et overdrevent outfit, gik igen i år all in med et gennemført Grinch-kostume.