‘Windflowers’: Efterklangs nye album er som en varm dyne af tryghed, man kan gemme sig væk under
Sidst vi hørte fra Efterklang var, da bandet i 2019 pustede nyt liv og nærvær i deres detaljerige elektroniske popmusik med deres første dansksprogede album ‘Altid sammen’.
Nu skriver vi så 2021, og som titlen på trioens sjette album ‘Windflowers’ antyder, er Efterklang, med undtagelse af pladens fine afslutter ‘Åbent sår’, vendt tilbage til det engelske. Tilbage på sikker grund, kunne man sige, og derfor viser ‘Windflowers’ også et band og et album, der hviler i sig selv. På godt og ondt.
Albummets ni sange er efter sigende bygget ud fra flere hundrede skitser, og det kan høres. For mere end egentlige sange føles de som fine og delikate musikalske meditationer uden noget mål eller endelig destination. Det er sange, der individuelt ikke gør det store væsen af sig, men tilsammen udgør en smuk dagdrøm, hvor man som lytter kan glemme verden udenfor i lige godt 40 minutter.
Det er svært at sætte ord på præcis, hvad man føler, når man lytter til ’Windflowers’, men det bedste ord til at beskrive følelsen er en nærmest fuldstændig ro. Der er ikke meget på spil, der er ingen rå nerver eller kanter, som man kan skære sig på, men i stedet er der bare en afslappende følelse af velbehag. En slags varm dyne af tryghed, man kan gemme sig væk under.
Derfor betyder det heller ikke så meget, om sangene er på engelsk, dansk eller noget helt tredje. For i stedet for at analysere og overtænke, så fungerer ‘Windflowers’ bedst, når man slår hjernen fra og bare flyder med i albummets mange smukke, repetitive og meditative figurer, droner, melodier og grooves. Det er kønt, rart at være i, men heller ikke rigtig noget der hænger fast i dine tanker, når den sidste tone klinger ud.
På den måde er det ikke et album, der udfordrer lytterne ved at gribe fat i kraven på dem og kræve deres opmærksomhed. I stedet nøjes Efterklang med at åbne døren på klem til en smuk musikalsk dagdrøm, og så er det op til en selv, om man har lyst til at træde indenfor og drømme med.
Kort sagt:
Efterklangs sjette album er en smuk musikalsk dagdrøm fyldt med delikate musikalske meditationer. Det er varmt og trygt, men også helt uden antydning af de skarpe kanter, der ofte får et album til at hænge ved i ens bevidsthed, når den sidste sang er sunget.