Heartland Festival har opgraderet næste års program, og blandt dagens 11 nye navne finder man blandt andet tre kunstnere, der har både udfordret og udviklet popmusikken på denne side af årtusindskiftet: M.I.A., Caroline Polachek og Grimes. Sidstnævnte kigger forbi festivalen på Fyn med et audiovisuelt dj-set.
På plakaten er nu også den amerikanske rockveteran John Fogerty, der i sin tid stiftede og stod i front for legendariske Creedence Clearwater Revival, samt stærke danske navne som Dopha, Joyce og Trentemøller.
Dagens tilføjelser:
John Fogerty
M.I.A.
Grimes (dj-set)
Caroline Polachek
Trentemøller
L’Impératrice
Benjamin Hav & Familien
Spellling
Billie Marten
Dopha
Joyce
Heartland Festival anno 2022 foregår 2.-4. juni. Med dagens offentliggørelser indeholder musikprogrammet nu 18 navne.