Tidligere denne måned mistede ti mennesker livet i forbindelse med en Travis Scott-koncert til Astroworld-festivalen i Houston. Siden den tragiske begivenhed har mange set tilbage mod Pearl Jams koncert på Roskilde Festival i 2000, hvor ni mennesker døde.
Den forfærdelige begivenhed er Pearl Jam-frontmand Eddie Vedder nu også vendt tilbage til i en ny lydbog med titlen ‘I Am Mine’. Det rapporterer mediet Louder.
»Der var mindst én person i bandet, der syntes, vi måske aldrig skulle spille igen«, fortæller Eddie Vedder blandt andet ifølge Louder.
»Jeg havde min egen måde at komme igennem det på, hvilket var at få lektioner i spansk guitar af folk, der ikke kunne tale engelsk. Det var en måde at kunne omgås mennesker, jeg mere eller mindre ikke kunne kommunikere med. På den måde kunne jeg være sammen med folk, men fordi jeg ikke rigtig forstod, hvad de sagde, var det meget fredeligt og roligt«.
Efter Pearl Jam-koncerten i 2000 blev sikkerheden skruet gevaldigt op på mange danske og udenlandske festivaler. Det er endnu uvist, hvad de større konsekvenser af ‘Astroworld’-tragedien bliver.
Hør et uddrag af lydbogen her nedenfor, hvor Vedder fortæller om tiden efter Roskilde-tragedien.