Tinderbox afslører de første 14 navne til næste års festival – Muse, Imagine Dragons, Mø

Tinderbox afslører de første 14 navne til næste års festival – Muse, Imagine Dragons, Mø
Muse i Royal Arena, 2019. (Foto: Bo Källberg/Soundvenue)

Til næste år vender Tinderbox tilbage efter et par sæsoner i nedlukningens tegn, og nu har festivalen så annonceret de første 14 navne til 2022-plakaten.

Tusindårsskoven i Odense får blandt andet besøg af Muses ekstravagante rockshow, mens den ligeledes britiske singer/songwriter George Ezra og de amerikanske poprockere Imagine Dragons runder dagens internationale bookings af.

De resterende 11 navne er nemlig danske, og her finder man alt godt fra den hjemlige pop-, rock og hiphopscene med navne som , Tessa, Kashmir og Drew Sycamore.

Dagens annonceringer:
Muse
Imagine Dragons
George Ezra
Thomas Helmig
Kashmir

Alex Vargas
Tessa
Cheff Records
Clara
Drew Sycamore
Coco O.
Jonah Blacksmith
Andreas Odbjerg

Tinderbox anno 2022 finder sted 23.-25. juni, og ligesom hos andre aflyste festivaler har gæster med billet til 2020 og 2021 haft mulighed for at videreføre deres adgang. De resterende partoutbilletter bliver sat til salg 19. november kl. 10.00 via Tinderbox’ eget website.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af