En Doja Cat-koncert i Indianapolis lørdag aften kom galt fra start, da en fan i køen til koncerten truede med at have en bombe i sin rygsæk. Det skriver blandt andet The Indianapolis Star og Billboard.
Koncerten blev forsinket, da publikum blev opløst i 20 minutter, mens politiet pågreb manden. Her blev det klart, at der var tale om falsk alarm.
Ifølge politiet havde personen været så ivrig efter at komme foran i køen til koncerten, at han havde bildt koncertgængerne omkring sig ind, at han havde en bombe i sin rygsæk:
»En fan udviste dårlig dømmekraft, da han forsøgte at komme foran i køen ved at fortælle dem omkring ham, at han havde en bombe i sin rygsæk«, skriver politiet i en SMS til Indianapolis Star.
Personen er blevet varetægtsfængslet. Her kom det også frem, at han var eftersøgt for en række andre forbrydelser, som han nu er arresteret for.
Doja Cat-koncerten kunne heldigvis fortsætte som planlagt med hits fra stjernens seneste album ‘Planet Her’ fra sidste år.