The Minds of 99 spiller fire festivaler til sommer – intet mere, intet mindre

The Minds of 99 spiller fire festivaler til sommer – intet mere, intet mindre
The Minds of 99 i Parken. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

The Minds of 99 er et af Danmarks ultimative festivalbands. Deres storladne rockmusik passer bare perfekt til fællessang på festivaler, og bandet har gennem tiden leveret mindeværdige shows på scener landet rundt.

Nu afslører The Minds of 99 så de fire festivaler, som de gæster til sommer. Det drejer sig om Jelling, NorthSide, Tinderbox og til slut Smukfest.

Intet mere, intet mindre. Og vil man fange bandet live i 2022, så skal det altså være på én af de fire festivaler eller på den arenaturné, som tidligere på året blev rykket til april.

The Minds of 99 udgav i starten af året deres fjerde album ‘Infinity Action’.

The Minds of 99 – festivaler i sommeren 2022:
Jelling Musikfestival – onsdag 25. maj
NorthSide – lørdag 4. juni
Tinderbox – lørdag 25. juni
Smukfest – torsdag 4. august

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af