Mø: ‘Lean On’-videoen er kulturel appropriation

Mø: ‘Lean On’-videoen er kulturel appropriation
Mø (vintage-Kill Star-kjole fra Keiko, halsklæde fra Romantico Romantico). (Foto: Nicolaj og Camillo Springborg/Soundvneue)

Tre milliarder. Så mange views har ‘Lean On’ på YouTube, og dermed er den ikke bare og Major Lazers største video på platformen, den er også den 25. mest sete musikvideo på YouTube nogensinde.

Sangen er altså på mange måder en gigantisk succeshistorie. Men der er også elementer af ‘Lean On’, som Mø har det ambivalent med, fortæller hun i et nyt interview hos Business Insider.

»Videoen er smuk og fantastisk«, siger den danske popstjerne her. »Men jeg tror helt klart, den er kulturel appropriation, og jeg er så glad for, at folk har gjort mig opmærksom på det, for dengang forstod jeg det ikke«.

‘Lean On’ er filmet i Indien, og viser blandt andet en koreografi i Bollywood-stil. Der optræder desuden indiske dansere i musikvideoen, der er filmet på en række historiske steder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mø blev interviewet af Business Insider i forbindelse med udgivelsen af hendes nye album ‘Motordrome’, der netop er udkommet – og som vores anmelder gav hele seks stjerner.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af