25. Kind Mod Kind ‘Sad Boy Summer’
De triste drenges sommer blev måske ikke helt en global massepsykose i samme grad som Charli XCX’s møgungesommer i 2024, men lad os prøve igen næste år. Sangen holder i hvert fald stadig.
24. Cevil feat. Vilma Crow ‘Oliver!’
To af de bedste nye navne i dansk sangskriverrock teamer op på en eksplosiv single om en fyr så god med tungen, at der aldrig var tvivl om udråbstegnet i titlen. Så kom vi ét skridt tættere på et dansk Boygenius.
23. Blæst ‘Vi ku’ gå hele vejen’
På papiret virkede det som en umulig opgave bare sådan lige at erstatte en af landets mest elskede og underspillet karismatiske forsangere, men den her afslappede, ferieflirtende single vidner om, at det lykkedes.
22. Anton Westerlin feat. Icekiid & Wicky ‘Kaos’
Det er ret vildt, at Anton Westerlin donerede et af sine allerbedste, mest unikke og mest ekstatiske beats til en sang, hvor Wicky og Icekiid stort set bare deler deres to-do-lister: 1. Lav kaos. 2. Repeat.
21. Dork ‘E45’
‘E45’ er ikke blot en motorvej, der spænder fra Italien til Norge, men også det specifikke sted, hvor Dork har planlagt, at hendes ekskæreste skal køres over. Det er muligvis lidt drastisk, men med så iørefaldende en indierock-sang er det svært ikke at være på hendes side.
20. Elias Rønnenfelt ‘Carry-On Bag’
Det bedste øjeblik i Elias Rønnenfelts herligt slæbende skildring af at smugle stoffer i håndbagagen er lidt over halvvejs inde i sangen, hvor han giver sig til at namedroppe de mange flyselskaber, der lader ham slippe afsted med det. Og nærmest slår over i dansk, når han rammer SAS.
19. Sivas ‘Blod på mine hænder’
’Blod på mine hænder’ er både en skriftestol og et benhårdt vidnesbyrd om livet på gaden. Det er et territorie, Sivas har bevæget sig inden for gennem hele karrieren, men alligevel formår han at skildre den barske virkelighed med en tragisk detaljerigdom, han sjældent har nærmet sig før.
18. Snuggle ‘Woman Lake’
Nostalgien løber i stride strømme fra denne sepiatonede americana-drømmeverden, hvor tabt kærlighed manes frem over støvede guitarer og filmiske strygere med en vokal, der lyder som et langt, længselsfuldt drag af en cigaret. Måske den bedste Lana Del Rey-sang, Lana Del Rey aldrig skrev.
17. Anton Falck ‘All the Pretty Boys’
Stemningen er både flirtende, melankolsk og euforisk, når First Hate-sangeren Anton Falck forelsker sig hovedkulds i alle de smukke fyre på denne sang fra ’Sauna’-soundtracket. »Young boy attitude forever«, synger han på et tidspunkt. Nytårsforsæt 2026, let’s go!
16. Søn ‘Pissoir’
Den usædvanligt handlingsmættede fortælling på ’Pissoir’ – »Theis er på kеta / Og Sophia hun vil slås« – udspiller sig på en natklub, hvor dj’en spiller en nightcore-udgave af ’Dancing on My Own’. Søns håndspillede house-musik på denne banger er muligvis endnu mere catchy.
15. Angående Mig ‘Jeg håber du er træt’
»Jeg er ikk’ vred på systemet længere«, lyder det overgivende i første vers fra en ellers historisk set meget vred kunstner, men Angående Mig rummer tydeligvis stadig mange andre store følelser. Og det er de færreste herhjemme, der er bedre til at kommunikere store følelser.
14. Benny Jamz ‘Woodstock’
Man forstår godt, at Benny Jamz så sig nødsaget til at udgive den her sang med en gennemført 70’er-inspireret og tilsyneladende omkostningstung musikvideo, for alt andet ville have været en fornærmelse mod hans trip-trappende rimskema og Hossys nostalgisk varme produktion.
13. Gunge ‘Dukkehjem’
Hvis man primært hører Gunge for at slingre med hende op og ned ad Blågårdsgade på jagt efter det næste diskosnav, bliver man chokeret her. ’Dukkehjem’ er en isnende, klaverbåren beretning om en utryg barndom, som bliver ved med at spøge – og hendes hidtil bedste sang.
12. Zar Paulo ‘We Are One’
Zar Paulo har før gjort noget ud af at fortælle, at ‘Ik gå så langt’ er det eneste nummer med akustisk guitar på deres debutalbum, men her finder de den frem igen. Til stor effekt, kan vi tilføje, for de akustiske vers får det mastodontiske, tragikomiske omkvæd til at ramme så meget hårdere.
11. 100 ‘New Day’
Det er let at glemme tid og sted og forsvinde i denne hjertesorgssalme, hvor smerten manes frem på vingerne af et sakralt orgel og en hårdt autotunet vokal. Og når de sidste brusende synthesizere har trukket sig tilbage, er renselsen indtruffet. »It’s a new day«, lyder det, og man tror på det.
10. Aphaca ‘Vi pumper hjertet op’
»Det lyder helt uvirkeligt, når vi siger det højt«, lød det fra Aphaca, da de annoncerede deres Parken-koncert, som om de aldrig havde set den komme. Men hvorfor har de så skrevet den perfekte sang til et komplet udsolgt stadion med 50.000 lysende telefoner i luften?
9. Kesi feat. Benny Jamz & Noah Carter ‘Flad af grin’
Måske ikke siden han og Gilli for halvandet årti siden kaldte konkurrenterne fissehuller har Kesi lydt så hård som på dette afsluttende højdepunkt fra ep’en ‘Supernova’. Endda helt uden at hæve stemmen.
8. Von Quar ‘Forår’
»Jeg fucking kender dit forår«, lyder det over brølende saxofoner, galopperende trommer og euforisk råbekor på Von Quars debutsingle. Det er både en trussel, et meget mærkeligt løfte, et af årets mest monumentale omkvæd og en episk introduktion til et band, der synes ustoppelige lige nu.
7. Polite ‘Analysis Paralysis’
Analyse-paralyse er et begreb for en tilstand, hvor man overtænker så meget, at man er ude af stand til at handle. Polite lyder dog ikke som én, der har travlt med at overtænke, men mere som én, der allerede på sin debutsingle kender sin egen lyd ned til allermindste detalje.
6. Sebastian Wegener ‘Hvad det ku’ have blevet til’
Sidste år udgav Sebastian Wegener en af årets bedste danske sange med den intime breakup-ballade ‘Upsi 28’, men her går han i den stikmodsatte retning. En brag af en sang om the one that got away, hvor Joyce-frontmanden skråler de sidste rester af hjertesorgen ud af kroppen.
5. D1ma feat. Syl ‘Brænder’
På den ene side er ‘Brænder’ – D1mas voldsomme, ligefrem growlende samarbejde med det danske hardcore-band Syl – årets største WTF-øjeblik. Omvendt har D1ma altid sagt, at han ikke vil sættes i bås som hverken popstjerne eller rapper, så måske burde vi have set den komme?
4. Mø ‘Keep Møving’
Fra den industrielle produktion og sjove titel til Møs vokal, der skiftevis er bidsk snerrende og nærmest nuttet, er der meget at elske ved ’Keep Møving’. Men måske intet mere end Møs growlende adlibs, der lyder som om, Playboi Carti pludselig har besat hende. ‘I Am Møsic’, eller noget.
3. Annika feat. Gilli ‘Bar bund’
Annika og Gilli kunne have slået sig sammen om at bringe hele Danmark til dansegulvet, hvis det var det, de ville.
Vi taler trods alt om stemmerne bag en perlerække af nyere tids mest uforglemmelige, uimodståelige omkvæd. Fra ’Ibiza’ og ’Skarpt lys’ til ’Knuser hjerter’ og ’Så længe jeg er sexy’. Banger efter banger efter banger.
Men ’Bar bund’ er noget fuldkommen andet: Et intimt kammerspil med undertoner af tragedie, hvor Annika og Gilli spiller hovedrollerne som et kærestepar fanget i en spiral, der fører direkte mod afgrunden.
»Du’ så forfærdelig, er det med vilje?«, spørger Annika og lyder som om, hun har grædt uafbrudt i dagevis. »Forklar mig, hvordan ting de ska’ forstås, min skat / Det’ ikk’ min skyld, du’ alene og ligger vågen i nat«, svarer Gilli – brutalt, nådesløst og følelseskoldt.
Det er musikalsk køkkenvaskrealisme fyldt med vrede, sorg og ubehag. Og gribende, Oscar-værdigt skuespil fra både Annika og Gilli.
2. Artigeardit ‘Seaside’
’Seaside’, den første single fra Artigeardits ‘Æteren’, er en splittet størrelse.
Det gælder teksten, der skildrer et grimt skænderi i et parforhold nærmest i realtid, og hvor hverken vi eller rapperen selv nogensinde bliver kloge på, om det er ham eller hende, der er galt på den. »Eller ogs’ er det mig / Hvem ved?«, spørger han retorisk. Ingen fremskridt.
Lige så splittet er Marius Iversens pulserende produktion. De luftige synthesizere leder næsten tankerne mod standbarens tropiske house, men de kontrasteres af mere og mere insisterende trommer, der galopperer derudaf som Kanye Wests ’Black Skinhead’.
Og så er der Ardits levering. Skrøbelig og forsonende det ene øjeblik, kold og afvisende det næste. Den lille pause i omkvædet efter »okay, men jeg’ stadig din ven« – som om han lige lader ordene synke ind – inden han spydigt og med himmelvendte øjne tilføjer: »Specielt«.
Det hele er ufatteligt specfikt, men de splittede følelser – desperationen, afmagten, stædigheden – vil de fleste kunne spejle sig i, uanset om dramaet udspiller sig i en penthouselejlighed med havudsigt eller ej.
1. Østen ‘Jeg vil have det hele’
I musikvideoen til ’Jeg vil have det hele’ suser Østen gennem natten på taget af brændende bil.
Det ser sejt ud, men det er faktisk overhovedet ikke nødvendigt. ’Jeg vil have det hele’ er nemlig en sang, der kan få selv den mest trivielle cykeltur ned i Netto til at føles som en adrenalinpumpende, livsomvæltende oplevelse af filmiske dimensioner.
’Jeg vil have det hele’ er ikke alene den mest dramatiske, mest episke sang, Østen nogensinde har udgivet, men en tilstand, man kan træde ind i, en måde at anskue verden på, en livsfilosofi. »For jeg ku’ dø for at føle mig i live / Så jeg læner mig ud for at mærke de kanter, jeg går på«, lyder det.
Sangen sætter ord på en blodtørstig længsel efter at presse sig selv helt derud, hvor man kan mærke selve det stof, universet er gjort af. Helt derud, hvor man kan mærke selve livets essens.
Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men den storslåede, monumentale eksplosion af et omkvæd i ’Jeg vil have det hele’ burde have nok kraft til at bære de fleste i hvert fald halvvejs.
Se også vores liste over årets 25 bedste danske album HER.