Rygterne har svirret, og nu har Post Malone selv bekræftet detaljerne om sit kommende album på Twitter.
Posty udgiver albummet ‘Twelve Carat Toothache’ 3. juni, og der er således god tid til at lære sangene at kende inden den syngende rappers koncert på Roskilde Festivals Orange Scene onsdag den 29. juni.
Billboard har tidligere rapporteret, at albummet har en spilletid på omkring 45 minutter, hvilket vil gøre det til Post Malones korteste udgivelse hidtil.
‘Twelve Carat Toothache’ bliver Post Malones fjerde album, han udgav senest ‘Hollywood’s Bleeding’ i 2019.