Distortion afslører programmet for årets gratis gadefest på Vesterbro – se de 20 forskellige scener

Distortion afslører programmet for årets gratis gadefest på Vesterbro – se de 20 forskellige scener
Distortion på Vesterbro. (Foto: Sebastian Apel/Soundvenue)

Distortion anno 2022 bliver noget helt nyt.

Gadefesten på Nørrebro er sløjfet, og de største og vildeste gadefester er i år samlet under paraplybetegnelsen Distortion X – disse fester foregår blandt andet på Rådhuspladsen og kræver billet.

Den klassiske (og gratis) gadefest på Vesterbro er dog stadig intakt, og nu har Distortion afsløret programmet for de 20 scener, som kommer til at sætte gang i bydelen.

Ifølge en pressemeddelelse bliver scenerne mindre, end de plejer, da de største scener altså vil være at finde til Distortion X. Men det ændrer ikke på, at programmet indeholder flere Distortion-kendinge.

Hvis du nogensinde har været til Distortion på Nørrebro, er du sikkert stødt på Namunel-scenen i Elmegade, men siden gadefesten i dén bydel er lukket ned i år, rykker holdet videre til Vesterbro. Det sker med en fest på Halmtorvet, som endda markerer Namunels 10-års jubilæum på Distortion.

Coma Club flytter ligeledes med til Vesterbro, hvor der også er Silent Disco, Afro Distortion og meget mere.

Gadefesten på Vesterbro foregår 2. juni fra 16.00-22.00.

Se overblikket over de 20 scener forneden – de specifikke lineups lander på Distortions website HER.

Scener til Distortion på Vesterbro 2. juni

  • Dannebrogsgade 55 – Foam: Foam Oasis (Reception)
  • Dybbølsgade 26 – Slipdress (House and Disco)
  • Dybbølsgade 58 – KarmaGlitterCph (Glitter-artister med bionedbrydelig glitter)
  • Dybbølsgade 64 – COMAclub & Kushi (House, Disco)
  • Enghave Plads – CopenhagenKonfidential & World Dance Academy: BrownSugar Social Club (Dancehall, Afrobeat)
  • Frederiksstadsgade 7 – Tullamore Dew: Whisky Street Party (Downbeat)
  • Halmtorvet 9 – Good Wibes & H9: Backyard Party (House)
  • Halmtorvet 34 – Jujuman Sound System: From Lagos to Kingston over London to Copenhagen (Reggae)
  • Halmtorvet 36 – Namunel: Elmegadefesten dør aldrig (House)
  • Litauens Plads – Silent Disco (Silent disco)
  • Litauens Plads – Folkekirkens Nødhjælp: Climate and Sustainability Lab (Klima- og bæredygtighedslaboratorium)
  • Ny Carlsberg Vej 8 – Warehouse Party (House)
  • Saxogade 92 – Settlementet: Arkade Jam (Pop)
  • Saxogade 105 – Aloaded (Electronica, Rock)
  • Sønder Boulevard 37 – Ikigai (House)
  • Sønder Boulevard 38 – Disco Planet: Sønder Boogievard (Disco)
  • Sønder Boulevard 52 – Søhesten & Varme Rytmer (Brasiliansk musik)
  • Sønder Boulevard 67 – Karaoke Licious (karaoke)
  • Sønder Boulevard 90 – Urban Breakout (Hiphop)
  • Sønder Boulevard 100 – Afro Distortion (Afrobeat)
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af