Grimes aflyser sit besøg på denne uges Heartland Festival – erstatning er klar

Grimes aflyser sit besøg på denne uges Heartland Festival – erstatning er klar
Grimes. (Foto: Samy Khabthani/Soundvenue)

Senere på ugen er det tid til årets Heartland Festival, men det bliver desværre uden besøg af Grimes, som skulle have leveret et uden tvivl underholdende dj-set.

Ifølge Heartland har den amerikanske musiker aflyst sin optræden grundet en rygskade.

Drew Sycamore er annonceret som erstatning, og den danske popstjerne er således sat til at spille fredag nat kl. 00.50.

Heartland Festival har været ramt af et par større aflysninger. De to veteraner Lindsey Buckingham og John Fogerty var oprindeligt annonceret til 2022-plakaten, men begge har aflyst i løbet af foråret.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af