Ja, der var masser af (forbudte) moshpits, men Stormzys Tinderbox-koncert var meget mere end det
Stormzy var det store hovednavn torsdag aften på årets Tinderbox.
Ja, sammenligner man ham med hovednavnene de to andre aftener – past-their-prime Muse og musikbranchens kollektive boksebold Imagine Dragons – ligner den britiske rapper faktisk med længder den fynske festivals både største, vigtigste og mest aktuelle navn.
Jeg havde aldrig set Stormzy live før, men forventede selvsagt et regulært festfyrværkeri af et show. En koncert med de berygtede grime-moshpits i lange baner, hvor bassen presser sig insisterende mod trommehinderne.
Og ja, det fik Tinderbox-publikummet skam i et vist omfang. De første par numre, ‘Big Michael’, ‘Audacity’ og ‘Know Me From’, var netop det. Tonen var faktisk så hektisk, at Stormzy valgte at lade sin dj, DJ Tiiny, agere hypeman og overtage anden halvdel af visse linjer.
Det er selvfølgelig en klassisk disciplin at have en hypeman, der især under de vildere numre overtager nogle af vokalerne. Men her vil jeg så også indvende, at en af Stormzys største forcer er, hvor ekspressiv og nuanceret hans vokal er – og den samme detaljerigdom besad DJ Tiinys vokal simpelthen ikke.
Efter de indledende numre blev der heldigvis skruet ned for antallet af linjer, hvor Stormzy behøvede hypeman-assistance. Og når vi fik så gennemtrængende vokaloptrædener som ‘Handsome’ – hvor han med både iboende bitterhed og sårbarhed skruede lidt ned for sig selv, idet han rappede om sit forhold til politiet – ja, så blev det tydeligt, hvorfor Stormzy er en af verdens bedste rappere.
Mod slutningen af koncerten blev der skam også opildnet til moshpits.
Det var ret morsomt at høre ordene »Moshpit crew!« fra scenen til ‘Big for Your Boots’, for da at se storskærmene øjeblikkeligt skifte til ordene »Moshpit ikke tilladt«.
Selv hvis man ikke moshede til det nummer, var energiudladningen gennemtrængende. Dels fordi beatet gik så hårdt, dels fordi Stormzy og Tiiny denne gang havde fremragende vokaldynamik. Så skadede det selvfølgelig heller ikke med lidt pyroteknik.
Men store dele af koncerten var faktisk mere stille numre.
Jeg skulle nok have forventet det, idet Stormzys 2019-pragtværk ‘Heavy is the Head’ er rig på sådanne tracks, men jeg tænkte egentlig, de ville være skåret fra i en festivalsammenhæng. Men der var faktisk så mange af dem, at Stormzy havde sørget for et seks hoveder stort gospelkor, der kunne hjælpe med at vække dem til live.
Sange som ‘Crown’, ‘Blinded by Your Grace pt. 2’, ‘Do Better’ og ‘Lessons’ var virkelig smukke. Lyden var noget så klar her, så Stormzys stemme kom fuldt ud til sin ret. Des mere personligt et nummer var, des højere prioriterede Stormzy at rappe det hele selv.
Onde tunger vil måske sige, at den slags sange fyldte mere af sætlisten, end hvad godt er. Men i mine øjne er det den slags sange, der separerer Stormzy fra mange af sine grime-kolleger, og når der først var et gospelkor i gang, var det svært ikke at blive lidt rørt.
Jeg kan dog ikke undgå at erkende, at det hele lidt føltes som to koncerter i én, og at der ikke var meget lim, der bandt de hårdkogte bangers sammen med de mere sårbare skæringer.
Det var dog uden tvivl stadig en sejr fra det eneste af Tinderbox’ hovednavne, der rigtig betyder noget. Kronen hviler stadig tungt.
Kort sagt:
Stormzys Tinderbox-koncert bød både på følsom introspektion med et tilhørende gospelkor og på hårdkogt grime med en hypeman, der måske fyldte en kende for meget.