Saveus mistede jordforbindelsen på Roskilde Festival
Lad os til en start få én ting på det rene: Der var ikke en finger at sætte på Martin Hedegaards musikalitet og vokal på Arena. Han er en af de bedste mandlige sangere i Danmark lige nu.
Med sådan en stemme som trumfkort er det ikke svært at forstå, hvorfor Hedegaard har set sig lun på gospeltraditionen, hvor han har rigeligt rum til at udforske alle kroge af sit menneskelige instrument.
Det gælder blandt andet på den evigt imponerende livetriumf ’Himalaya’, som med sin vanvidsmodulation sendte både publikum og Hedegaard i himlen denne fredag aften.
Derudover gjorde koncerten dog ikke publikum meget klogere på, hvorfor lige netop en 29-årig fyr fra Ørum har kastet sig over den patosfyldte gospelgenre med så stor iver.
Hovedpersonen introducerede sjældent sine sange med anden info end titel, og det var egentligt lidt ærgerligt.
Indrømmet: Det er sjældent, man ønsker sig mere snak mellem numrene, men i Saveus’ tilfælde er både sangenes temaer og tekster så højtflyvende, at man har brug for at få det hele lidt ned på jorden.
Koncerten klokkede ind på en time og et kvarter, hvoraf de sidste ti minutter alene blev udgjort af en tilsyneladende endeløs outro. Her skulle der både klemmes en synthsolo, hoppefest af flere omgange og crowdsurfing ind.
Ganske vist er Saveus maksimalist helt ud til fingerspidserne, men den afslutning grænsede til storhedsvanvid. Her mistede han jordforbindelsen.