I starten af juni blev Justin Bieber ramt af Ramsay Hunts-syndrom, som blandt andet medførte ansigtslammelse.
Popstjernen aflyste derefter en række koncerter og senere resten af den nordamerikanske del af den igangværende Justice-turné.
Nu er Justin Bieber dog tilbage på scenen, og i søndags gjorde han koncertcomeback til Lucca Summer Festival i Italien.
Koncerten var første del af Biebers europæiske turné, der også bringer ham forbi Smukfest i morgen onsdag.
Justin Bieber har selv delt en række billeder fra koncerten i Italien samt en video, hvor han fortæller om, hvor dejligt det er at være tilbage på scenen.
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.