Møs nye single fortolker klassisk one-hit wonder fra 90’erne

Møs nye single fortolker klassisk one-hit wonder fra 90’erne
Mø. (Foto: Nicolaj og Camillo Springborg/Soundvneue)

Kan du huske bandet Babylon Zoo? Måske ikke. Men der er nok rimelig god chance for, at du på ét eller andet tidspunkt er stødt på deres underfundige single ‘Spaceman’ fra 1996.

Den sang var et vaskeægte one-hit wonder, der solgte massivt og gik nummer et i både hjemlandet og Danmark.

Siden da skete der ikke synderligt meget for Babylon Zoos karriere, men nu bliver ‘Spaceman’ igen hevet frem i lyset af ingen ringere end .

På fredag udgiver hun nemlig sin nye single ‘Spaceman’, der fortolker sangen fra 1996.

Mø har teaset for singlen på sociale medier, og på TikTok har hun delt en lydbid af sin egen ‘Spaceman’, hvor referencerne til den originale ‘Spaceman’ er rimelig tydelige.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

På Instagram skriver Mø, at ‘Spaceman’ er en del af en ny ep ved navn ‘Dødsdrom’, der også udkommer på fredag.

‘Dødsdrom’ er det danske ord for ‘Motordrome’, som jo var titlen på Møs trejde album, der udkom i januar.

Ifølge Møs Instagram indeholder den nye ep sange fra hele hendes karriere, men samtidig skulle udgivelsen fuldende ‘Motordrome’-universet. Forvent en blanding af nyt og gammelt på det, der lyder som en slags opsamling.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af