‘Kronisk skeptisk’: De bedste øjeblikke på Lamins nye album opstår, når rapperen forholder sig til sin egen succes
Lamin er blevet en af Danmarks største rappere. Men fremfor at levere den ene store banger efter den anden, har han markeret sig som en lidt tilbagelænet type, der er leveringsdygtig i en lind strøm af alsidige raphits.
Nu er tiden kommet til, at Lamin virkelig skal bevise, at han altså hører hjemme i toppen af den danske rapscene.
Det viser sig dog, at spørgsmålet ikke så meget er, om Lamin har fortjent sin plads i dansk raps superliga. I stedet er det som om, han forholder sig til, hvorvidt han overhovedet har lyst til at indtage den position.
Titlen på Lamins andet album, ‘Kronisk skeptisk’, vidner om en modvillig rapstjerne, der tager berømmelsen og succesen med et gran salt. En som holder sig til dag-et’erne.
»For de troede ikke på mig, så jeg troede ikke på dem, nu vil de snakke / heller’ snak’ med bror fra barns’, vores bånd det stadig intakt«, lyder det på ‘Bag gardinerne’.
Albummets mest festlige nummer er ‘Gode dage, gode drinks’, hvor Lamin »helt drunk« laver et »crip walk ind i mængden« over den tørre basgang. Det helt simple klubbeat er så flabet, at det går rent ind.
Lamin er altså ikke udelukkende skeptisk overfor de mere våde fornøjelser, hvilket også viser sig på den synkoperede og vuggende ‘Hvad skal der ske’ med Icekiid og den catchy ’Window’, hvor Lamin låner fra den ultimative klubrapper Lil Jon.
Men på ‘Issa interlude’ bliver succesen en bekymringskilde: »Ved ikke om jeg har lyst til det / men jeg føler, at det burde jeg have«, lyder det, mens stemmen næsten knækker på trap-balladen ‘Ten Toes’, hvor Lamin er »i sine følelser«.
Alsidigheden er en dyd for Lamin, der både vil gå amok på klubben og tænke store tanker i studiet om natten. Her er både trap, dancehall med Icekiid og det afdæmpede Kesi-samarbede ’03:15’.
Lamin kan sagtens måle sig med de mere etablerede gæster, men stedvis bliver han også for kamæleon-agtig, så man ikke altid kommer tættere på hovedpersonen selv.
Det er måske også derfor, Lamin lyder bedst, eller i hvert fald mest investeret, når han på sidste tredjedel af albummet bliver mere personlig på sange som ’The Wave’ og ‘Grint og Grædt’, hvor han virker til at rappe mere fra hjertet.
Lamin dyrker også det introspektive på ’Motto’: »Pas på brødre, se hvad Kain gjorde ved Abel / stærkt kritisabelt / folk sælger hinanden for at stable«, lyder det på nogle af albummets bedste linjer.
Lamin hører til på toppen – især når han gør tingene på sin egen måde.
Men at være succesfuld rapper handler ikke kun om at rappe. Skal karrieren vare ved, er der flere ting, der spiller ind.
Det er essentielt at holde fast i sig selv. Der er mere på spil end et par millioner streams og en koncert i Store Vega.
Det ved Lamin, og nogle af de bedste øjeblikke på ‘Kronisk skeptisk’ opstår derfor, når rapperen aktivt forholder sig til sin egen succes.
Som det lyder på det dramatiske og violinfyldte afslutningsnummer: »Det handler om at holde tungen lige i munden«.
Kort sagt:
På ‘Kronisk skeptisk’ dyrker Lamin de festlige og catchy sider, der har gjort ham så succesfuld, men han forholder sig også til sin egen succes, hvilket fører til nogle af albummets bedste øjeblikke.