TEMA – NY DANSK RAP: I denne uge sætter vi fokus på talenterne i dansk hiphop – vi udpeger de vigtigste navne, taler med rappere og producere og dykker ned i stilskabende tendenser. Følg løbende med HER.
O.T kan huske den dag, det gik op for hende, at hun ville lave musik.
»Da jeg var omkring 17 år gammel, fandt jeg og min veninde en pige på Instagram, der rappede og havde en elefanthue på. Jeg ved ikke, hvem hun var, men hun var dansk. Vi var sådan: What the fuck, det burde være os, der laver sådan noget her! Vi har noget at ha’ det i! Hvorfor gør vi ikke det?«.
For den aarhusianske teenager var det en åbenbaring. Hun levede selv det liv, som så mange rapsange handler om. Et kaotisk liv med kriminalitet.
Så hvorfor ikke bruge musikken som terapi – og måske også som en vej ud?
»Der er nogle aggressioner og noget flabethed i min musik. Ting man ikke kan vise normalt«, siger O.T, da hun besøger Soundvenues kontor en fredag eftermiddag.
Hun ankommer sammen med sin manager og en anden kvindelig rapper fra sit crew, Gang of Girls – eller GOG. Mere om dem senere.
O.T blev altså allerede som 17-årig fascineret af ideen om at blive rapper og skrev dengang sine første sange. Men hun er først officielt singledebuteret i år – som 21-årig.
I lang tid var der nemlig andre ting end musikken, der trak i O.T.
Vokset op på den hårde side af Aarhus
»Jeg har haft en lidt hårdere barndom med familieproblemer og sådan noget«, fortæller rapperen, da jeg spørger ind til, hvordan hendes liv var kørt ud på det sidespor.
»Alle andre fik nye bukser og nyt tøj, men da jeg var 13, gik jeg i de samme bukser, jeg fik, da jeg var ni eller 10 år. Så jeg begyndte at stjæle, og så eskalerede det til at sælge videre. Det endte med, at jeg blev taget. Så stillede min lærer sig foran klassen og gav en tale om, at man ikke må stjæle. Alle vidste, det handlede om mig. Efter det var jeg skredet«.
O.T droppede skolen, og i teenagetiden flyttede hun rundt mellem forskellige veninder i Aarhus Vest, indtil hun endte på et opholdssted. Derefter flyttede hun permanent til et udsat kvarter i Aarhus V, hvor hun endte i et hårdt miljø.
»Da jeg var 14 år, sad jeg i lejligheder med våben og coke over det hele og røg en to-smøgs. Mens andre 14-årige sidder hos deres forældre og laver danskopgave«, fortæller hun.
Rapperen fortæller afklaret og roligt om den turbulente tid. Det var ikke kun pengene, der lokkede, men også et ønske om at markere sig i fællesskabet, forklarer hun.
»Når man bevæger sig i sådan et miljø, skal man bevise sig for de andre. Det handler om, hvem der tør tage den længst mod kanten«.
Den livsstil, hvor alt hele tiden skulle være vildere og farligere, kunne ikke holde i længden.
»Det gik op for mig, at jeg var nødt til at tage mig sammen, da jeg virkelig fuckede op«, fortæller O.T.
»Da det kom virkelig langt ud, og politiet ringede og spurgte, hvorfor jeg taler med den og den person. Da jeg blev efterlyst, tænkte jeg: Nu bliver jeg nødt til at finde ud af et eller andet«.
Kønsopdeling i kvarteret
Det med at tage sig sammen og fokusere på at lave musik var lettere sagt end gjort. O.T fik en dårlig pladekontrakt og blev uvenner med sin producer. Det var lidt af en kamp. Hvilket også skyldes nogle kulturelle normer i området, hvor O.T bor.
»Jeg har siddet og rappet med mange af de aarhusianske rappere. Også dem, der er nået langt. Men i de studier, hvor de indspiller, kommer der ikke piger«, siger hun.
De her sociale koder definerer, hvor man kan komme, og hvor man ikke kan komme, forklarer O.T.
»Det er ligesom, at man for eksempel ikke går ind på Bazaren (Bazar Vest i Aarhus Vest, red.), hvis man er kvinde. Medmindre du skal hente noget salat eller sådan noget. I København er I mere milde, men i Aarhus V er der ting, man bare ikke gør«.
De her usagte regler gør, at piger de facto ikke har adgang til de samme musikfaciliteter som drenge. Hvilket nok er en af årsagerne til, at der kommer så få kvindelige rappere ud af områder som netop Brabrand eller Bispehaven i Aarhus V.
Det tror O.T i hvert fald.
»Der, hvor jeg kommer fra, er det ikke accepteret at være rapper som pige«, siger hun.
»Der er flere tørklædepiger, der har skrevet til mig, at de gerne vil lave musik. Men de ender med ikke at gøre det, fordi deres familie har et problem med det, eller fordi andre folk i området ville se ned på dem, hvis de gjorde det«.
Så hvis en pige fra dit kvarter lavede for eksempel Tessa-agtig musik … ?
» … så ville alle vide, hvem hun var, og så ville alle svine hende til. Hun ville blive råbt af på gaden. Selv jeg er blevet råbt af på gaden, fordi vi havde lavet GOG. Pludselig havde vi et problem med flere mennesker, der sagde til os: ’I skal ikke være i Brabrand!’«.
Sammenhold i søsterskab
Her er vi så fremme ved det, der blev O.T’s løsning på den kønsopdelte verden omkring hende. Nemlig at gå uden om de etablerede strukturer og starte … ja, hvad er Gang of Girls egentlig? Rapgruppe, pigebande, noget helt tredje?
»GOG er et søsterskab«, siger O.T. »Vi er rigtig mange piger, som til at starte med fandt sammen, så ingen andre kunne fucke med os. Men med tiden er det begyndt at handle om at støtte op om hinanden og hjælpe hinanden frem. Det er blevet et kvindesammenhold. Selv om G’et står for gang, hvilket er det, det startede med at være«.
En pigebande, der er blevet til en slags støttegruppe: Det er ikke noget, man ser hver dag. Men det passer meget godt til O.T’s generelle fortælling. Hun er gået fra et liv på den forkerte side af loven til at satse på musikken. Samtidig er pigebanden blevet til et søsterskab, der blandt andet inkluderer flere aspirerende rappere.
Flere GOG-medlemmer optræder i O.T’s første musikvideo til den hårdtslående, intense ’Sisterhood’, der er en hyldest til gruppen. Alle er maskerede, og attituden er hård.
»Jeg følte, alt var i den sang. Det var den første, der skulle bombardere. Give folk et chok. Her er jeg. Det her er os«, siger O.T.
Med dén sang er musikkarrieren altså officielt skudt i gang, men nogle elementer af O.T’s fortid hænger stadig over hende. »Jeg har stadig sager, jeg ikke er kommet i retten for endnu. Selv hvis jeg tager mig sammen, vil der være nogle ting«.
Alligevel virker O.T optimistisk. Hun ser fremad.
»Nu tænker jeg, at musikken er min fremtid. Hvis jeg ikke havde musikken, ville jeg bare rendt rundt og være helt … wauuuw«, siger O.T og udtaler det sidste ord lidt som en varulv, der hyler af fuldmånen.