Det er ser ud til, at København får et nyt spillested, rapporterer branchemediet Kulturmonitor.
Live Nation, planetens største koncertarrangør, har nemlig planer om at åbne en ny venue på Vesterbro. Specifikt er det i de nye Kaktustårne ved Dybbølsbro, at der i fremtiden skal være mulighed for at høre live-musik.
Kulturmonitor kan også afsløre, at det nye venue skal have cirka samme kapacitet som Store Vega. Hvilket betyder, at der vil være plads til i omegnen af 1.500 gæster.
Kulturmonitor har talt med flere kilder, der bekræfter nyheden, herunder Vegas direktør, Steen Jørgensen, som forventer, at det nye spillested vil påvirke Vegas forretning.
Det bliver ikke det første spillested, Live Nation står bag i Danmark, da det globale koncertbureau allerede driver Royal Arena.
Læs hele historien hos Kulturmonitor.