Tinderbox annoncerer 19 nye navne – blandt andre Black Eyed Peas og Lukas Graham

Tinderbox annoncerer 19 nye navne – blandt andre Black Eyed Peas og Lukas Graham
Black Eyed Peas. (Foto: PR)

Tinderbox har lige offentliggjort en større musikpakke på i alt 19 navne.

Den fynske festival har blandt andet annonceret et par store internationale navne i form af Black Eyed Peas og talentet Raye, der for tiden hitter globalt med 070 Shake-samarbejdet ‘Escapism’.

Derudover har Tinderbox med albumaktuelle Lukas Graham også booket en af de største danske popstjerner. Andre nye navne i den mere poppede ende af programmet tæller Hans Philip, Phlake og Dopha.

Tinderbox har samtidig rustet op på rapfronten med Gilli, D1ma og Icekiid samt en fælleskoncert med Artigeardit og Lamin.

Dagens musikpakke er den første udmelding fra den fynske festival i 2023.

Tidligere har Tinderbox offentliggjort Maroon 5 tilbage i november sidste år og Red Hot Chili Peppers i december, samt annonceret en række danske navne som Jada og Tobias Rahim i slutningen af 2022.

Partout-billetsalget er startet. Dagsbilletter går i salg fra tirsdag den 31. januar kl. 10.00,

Alle dagens annonceringer:
Artigeardit x Lamin
Black Eyed Peas (US)
Cat Burns (UK)
Christopher
D1ma
Dean Lewis (AU)
Dopha
Dylan (UK)
Folkeklubben
Gogol Bordello (INT)
Hans Philip
Hugorm
Icekiid
Lukas Graham
Dean Lewis
Mimi Webb (UK)
Phlake
Pil
Raye (UK)

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af