Når Distortion til sommer fejrer 25-års jubilæum, kan vi efter dagens nye navne konstatere, at gadefesten bliver gæstet fra alle verdens hjørner.
I hvert fald byder listen med de 12 netop tilføjede musiknavne blandt andet på brasilianske, palæstinensiske og amerikanske artister.
De nye navne skal alle spille til festivalens elektroniske weekendfinale, Distortion Ø, der som sædvanlig afholdes på Refshaleøen.
Bookingerne tæller blandt andet danske Courtesy, der producerer hvileløs, mørk »heartbreak techno«, som hun selv beskriver det via en pressemeddelelse.
Derudover får Distortion også besøg af en af verdens største techno-artister, Charlotte de Witte, samt tyske Monolink, amerikanske Moodymann og brasilianske Anna.
Denne nye musikpakke følger trop på Distortions første musiknavne, som blev annoncerede i december 2022.
Distortion 2023-program løber fra den 31. maj til den 4. juni. Distortion Ø ligger den 2.-3. juni.
Dagens annonceringer:
Courtesy (DK)
Charlotte de Witte (BE)
Monolink (DE)
Anna (BR)
Sama Abdulhadi (PS)
Moodymann (US)
Kush Jones (US)
Trym (FR)
999999999 (IT)
Mama Snake (DK)
Stimming (DE)
Joseph Disco (DE)