Produceren bag ‘Boy’s a Liar’ har opfundet det perfekte genrenavn til PinkPantheress og Ice Spices verdenshit

Produceren bag ‘Boy’s a Liar’ har opfundet det perfekte genrenavn til PinkPantheress og Ice Spices verdenshit
PinkPantheress. (Foto: Aidan Zamiri)

Jeg giver det max 30 sekunder på TikTok, før jeg vil vædde med, at du falder over ‘Boy’s a Liar Pt. 2’.

Eller også er det bare min algoritme…

I hvert fald er der ingen tvivl om, at ‘Boy’s a Liar Pt. 2’ af PinkPantheress og Ice Spice er blevet et gigahit på TikTok.

Nu udtaler produceren bag ‘Boy’s a Liar’, Mura Masa, sig om remixet i et interview med Complex.

For ligesom alle os andre blev Mura Masa pludselig en dag overrasket, da et foto af PinkPantheress og Ice Spice på en brandtrappe i New York gik viralt.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Han havde intet hørt om et Ice Spice-remix.

»Ice Spice? Hvad sker der her?,« skrev Mura Masa til PinkPantheress efter at have set brandtrappe-billedet.

I interviewet fortæller Mura Masa også, at det kun tog ham og PinkPantheress to timer at skrive sangen, at de er begyndt at hænge ud, efter de fandt ud af at de bor 15 minutter fra hinanden, og at hans genrebetegnelse for ‘Boy’s a Liar Pt. 2’ er ‘cute core’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af